Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Svenskerne paa Kronborg og Slaget i Øresund
141
paa Prisen „Morgenstjernan". Halvdelen af vore Folk var døde
og kvæstede, Brand i Boven og i Konstabelkamret. Vores Vant
var alle overskudte, saavelsom Halse, Braser, Bovliner og
Skøder, vore Sejl i Laser og 5—6 Fod Vand i Skibet, saa at vore
nederste Porte ikke laa 3 Fingersbredder over Vandet, og mest
fordi Skibet begyndte at hælde. Imidlertid kom den ene efter
den anden op mod os og gav os Laget. Vi delte ogsaa saa rigeligt
ud som muligt. De havde kunnet lægge os ved Siden med 6—7
Skibe paa eengang. Dog Gud indgav dem ikke den Tanke.
Tilsidst lod de os ligge og krydsede igen til Kronborg".
Under Forhold som disse maatte den tredje hollandske
Deling nødvendigvis indvikles i en heftig Kamp. Om Bagtroppen
flokkede sig jo efterhaanden alle de svenske Skibe, som
Hoved-flaaden havde hugget sig igennem. Viceadmiral Peter Floriszoon
ombord paa „Josva" fik da en haard Tørn. Svenskerne
kæmpede med ufortrødent Mod og nyt Haab om Sejr. De vidste
derhos, at deres Konges Øjne hvilede paa dem. Vinden bar
Krudtrøgen sydpaa. Han selv var paa nært Hold Vidne til deres
Tapperhed. To Gange bordede de „Josva" og entrede op til
Haandkamp. Baade Viceadmiral Floriszoon og hans Kaptajn faldt.
Men den flinke Besætning fik drevet Fjenden fra Dækket igen
op over Ræling eller gennem Kanonporte. Medbør skød bagpaa.
Blodig og synkefærdig, men endnu med hollandsk Flag vajende
fra Top og Stævn, lykkedes det „Josva" at slutte Trop med sine
Landsmænd1.
Imidlertid havde den hollandske Koffardiflaade benyttet sig
af Forvirringen og, skjult af Krudtrøgen, listet sig igennem tæt
under svensk Kyst. Klokken henved tre saaes fra Kronborg
Skibe syd fra. Det var en dansk Flaadeafdeling under Admiral
Henrik Bjelke (Fig. 60), der fra København ilede til Hjælp,
men kæmpende mod Modvind ikke formaaede at naa længere
end til Hveen. Synet af denne nye Fjende i Ryggen paa den
svenske Flaade gjorde Udslaget. Carl Gustav gav Signal til
Kampens Ophør. Svenskerne veg nu helt til Side. Sejren var
Obdams. Men Sejren var dyrekøbt. Var end kun eet af hans
Skibe tabt, saa slæbte des flere sig kun med Nød og Næppe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>