Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lens Koefoed og Ole Sten vinkel
167
Gerner, hvis Navne synes at have været nævnte i Brevet, blev
øjeblikkelig fængslede. Derimod lykkedes det Hutchinson at
undkomme, medens Rostgaard i Tillid til, at han ikke var
omtalt i Brevet, havde Dristighed til at lade som intet og endnu en
kort Tid blive, hvor han var.
Den, paa hvem Svenskerne med Rette blev mest opbragte,
var Stenvinkel. Ikke uden Grund betragtede de ham som
værende i svensk Tjeneste og hans Handling altsaa som simpelt
Forræderi. Han har selv søgt at bortforklare dette ved at skyde
sig ind under, at han ikke havde modtaget noget formeligt
Be-stallingsbrev fra Carl Gustav, saa at han altsaa endnu stod i
dansk Tjeneste. Det er dog næppe troligt, at Svenskerne skulde
have brugt ham saa meget, som de gjorde, uden at have
afkrævet ham i det mindste et mundtligt Troskabs-Tilsagn. Om han
har haft Grund til at betegne dette som aftvunget, bliver et andet
Spørgsmaal.
Hans Handling var med eet Ord af den Natur, at hver af
Parterne med fuld Føje maatte dømme ham stik modsat. Med lige
Ret vilde han blive henrettet i Helsingør og belønnet i
København.
Han befandt sig imidlertid uheldigvis i Helsingør. Der var
intet Hensyn at tage, og han blev derfor lagt paa Pinebænken
for at aftvinges en Tilstaaelse om Medviderne. Men paa dette
Punkt viste Ole Stenvinkel sig fra den mest heltemodige Side.
Trods alle Pinsler var han ikke at formaa til at angive nogen.
De 100 Dukater, som han fandtes i Besiddelse af og havde faaet
af Hans Rostgaard, paastod han vedblivende at have modtaget
af en ham ubekendt dansk Adelsmand. Da man saaledes ingen
Vegne kunde komme med ham, besluttede man tilsidst at lade
Dødsdommen udføre. Henrik Gerner derimod, dermed samme
Heltemod havde udholdt sine Pinsler uden at tilstaa,
benaadedes, kort før han skulde henrettes.
En af de sidste Dage i Juli Maaned 1659 førtes Ole
Stenvinkel, bagbunden og omgiven af svenske Soldater, gennem
Helsingørs Gader. En tung Vandring, maaske dog haardest for
hans Søn, der fulgte med Faderen lige til den Port, der kaldtes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
