Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
Jens Koefoed og Ole Stenvinkel
„Svingelen", den sydligste i Helsingør. Uden for denne
overgaves Ole Stenvinkel til Bøddelen, som afhuggede hans Hoved og
derpaa delte hans Krop i fire Parter, der blev satte paa Stejle i
hvert af Byens fire Hjørner. Hovedet sattes paa en Stage. Der
fortælles, at en engelsk Matros siden klavrede op ad Stangen
og kyssede det afhuggede Hoved med de Ord: „Gode Herre,
Du var sandelig en trofast dansk Mand." Før han naaede til
Jorden igen, blev han dræbt af to tililende Svenskere.
Hvad Ole Stenvinkel havde tilsigtet, gik i Opfyldelse om
end ad anden Vej, end han havde tænkt sig. I Følge
Fredslutningen i København overdroges i næste Juli Maaned (18de Juli
1660) Kronborg til Frederik den Tredje. Den første, som
tænkte paa Ole Stenvinkel, var Hans Rostgaard, der skyldte
hans Standhaftighed, at han ikke var bleven opdaget og
henrettet som han. Han indgik med et Andragende til Kongen om,
at Liget maatte nedtages og hæderlig begraves. Frederik den
Tredje udstedte straks en Befaling om, at der skulde vises det
al mulig Ære.
Den 4de September 1660 bevægede sig et nyt Tog igennem
Helsingør ned mod „Svingelen". Det var Byens Borgere og den
afdødes Venner, der kom for at nedtage Resterne af hans Lig.
I Følge gammel Overtro maatte kun Boddelen berøre Stejlen,
enhver anden blev besmittet. Men her, hvor det gjaldt at hædre
den afdøde trods Stage og Stejle, lagde Byfogden selv Haanden
derpaa og opsamlede egenhændig Resterne af hans Ben. De
førtes derpaa til indviet Jord og begravedes paa St. Hans’
Kirkegaard i Helsingør.
Ole Stenvinkel hører til de tragiske Skikkelser i vor Historie,
der ikke naaede at høste, som de havde saaet. Han stræbte efter
at redde sit Fædreland ved at befri dets vigtigste Fæstning. Hans
Lod blev at dø blandt Fjender, pint, forhaanet og forbandet som
en Forræder. Danmark skylder ham sin Tak, han fortjener at
mindes som en af de Sønner, der har ofret mest for det.
Hans Minde hædres maaske bedst ved efter Evne i Tide at
sørge for, at Ofre som hans ikke paany bliver nødvendige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
