Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Københavns Forsvar 1658—60
17 3
endnu. Een Indskydelse, een fælles Tanke greb imidlertid alle:
Nu burde den holdes i Fællesskab paa Volden. I Hast slæbte
Kvinder og Born, som jo ellers var udelukkede fra
Fæstningsværkerne, Mad og 01 fra de afbrudte Maaltider i Byen op paa
Volden. Nede i Voldhytterne tændtes Ild under Gryder, og snart
raktes varm Grød, dejlig, dampende Julegrød, rundt, og
01-skaalene gik mellem dette brogede Selskab, hvor alle var lige.
Luften genlød af glade Stemmer, Mænds, Kvinders og Børns,
og Fornøjeligheden varede ved i den kolde Vinternat, indtil
Julelysene lidt efter lidt sluktes, idet Bavnerne paa Volden en
foren brændte ud. Saa ejendommelig storladen en Julefest er
aldrig hverken før eller siden bleven fejret i København.
Befolkningen kunde vel trænge til slig en kort, glad Stund.
Thi uformærkt var man nu gleden ind i den værste Del af
Belejringen, hvor Afgørelse hvert Øjeblik kunde ventes. I disse
mørke Nætter, hvor det frøs, saa at hver Vaage, hugget om
Aftenen, var tillagt til Morgen, og den faste Is laa alentyk, rede
til at bære baade Kanoner og Rytteri; i disse Nætter med Blæst
og Snefog, hvor selv kendte Mænd kunde gaa fejl og knap se en
Alen for sig, medens der maatte spares paa Bavner og Mad, kun
ikke paa Arbejde for de sultne, forkomne, forvaagede Folk; i
disse Nætter stilledes der næsten overmenneskelige Fordringer
til de belejredes Pligtfølelse.
Naar Eftertiden tænker paa hine Dage, saa træder altid
Stormnatten mellem den 10. og 11. Februar 1659 i Forgrunden, hin
stolte Nat, hvor de belejrede høstede Sejrens Lon, og selv den
mest forfrosne glemte Kulde og Sult over Øjeblikkets
Betydning. Men den Nat var, trods al dens Savn og Møje, Børneleg
mod de to Maaneder, der gik forud med deres opslidende,
tilsyneladende blot unyttige Anstrengelser. Thi uafbrudt, saa godt
som hver Nat allarmeredes der til Kamp, snart hist, snart her.
Bestandig Skuffelser, blotte Drillerier, men af den Art, der, hvis
de ikke var blevet modtagne med aarvaagen Kraft, kunde være
endte hver især som den forfærdeligste Alvor. Det lyder saa
nemt, at Kongen fik at vide, naar og hvor Hovedstormen skulde
gaa for sig. Aa ja! Men forud, lige fra Jul til den 9. Februar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
