Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
Kobenhavns Forsvar 1658 -60
havde man uafbrudt modtaget lignende Efterretninger, der alle
havde vist sig at være — sande. Thi Fjenden laa ikke ledig.
Bestandig nye Forsøg paa at angribe og overrumple.
Hvor udmattet Besætningen var, fremgaar af et enkelt Træk
som dette: En af de første Dage i Januar meldte Hans
Rostgaard (Fig. 75), at Fjenden førstkommende Nat vilde sende hele
sit Rytteri ud over Isen paa Sundet og ride bagom ind i Byen
ved den nuværende Set. Annæplads eller Kongens Nytorv.
Øjeblikkelig gav Kongen Befaling til Schack ogThuresen (Fig.82)
om at lade ise her. Men skøndt disse ikke plejede at lægge
Fingrene imellem, maatte de denne Gang tilstaa, at deres Mandskab
ikke formaaede at udføre det, Folkene var for udmattede af
Kulde og Arbejde, og et stærkt Snefog fra Nordost stod ind over
Isen. Man maatte da nøjes med at lade alle danske Ryttere, ialt
kun 250 Mand, tage Opstilling ved nuværende Amaliegade for
om muligt at afslaa Angrebet, en Forholdsregel, der næppe vilde
have været tilstrækkelig. I sidste Øjeblik fandt dog Renteskriver
Jens Lassen paa Raad. I dyre Domme fik han i Mørkningen
lejet 600 hollandske Matroser, der inden Midnat huggede en 44
Fod bred Rende i Isen, der var overen Alen tyk, fra Toldboden
til Christianshavns Kanal. Da Fjenden i Mørket kom til dette
aabne Vand, maatte hans Rytterskare vende hjem med uforrettet
Sag.
Ofte angrebes der med fuld Kraft. Den 17. Januar f. Eks.
kæmpedes der halvanden Time om Christianshavns Vold, indtil
Angriberne endelig med stort Tab kastedes tilbage. Naar det var
Hovedstormen, der foregik Natten til den 11. Februar, saa
betød dette blot, at de belejrede nu formentlig var saa medtagne,
at Stormen sikkert maatte lykkes, og Karl Gustaf var fast
bestemt paa denne Gang, koste, hvad det koste vilde, at tage Byen.
Udsigterne var gunstige, ikke mindst fordi der Natten forud
havde fundet et storartet Angreb Sted, der maatte kunne
mistydes som den egentlige Hovedstorm og dysse de udmattede
belejrede i foreløbig Ro. Karl Gustaf havde nemlig sidste Nat
med hele Rytteriet truet Christianshavn, Fodfolket under
Feltmarskal Otto Stenbock havde over Kallebodstrand stormet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
