Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
Danmark i Aaret 1700 204
Hvorom alting var, saa besluttede England-Holland af Grunde,
der ligesaa vel kunde have bevæget til det modsatte, at blande
sig med Vaabenmagt i den nordiske Strid. Kong Vilhelm ønskede
Fred, fordi den spanske Arvefølgekrig stod for Døren, og —
begyndte i denne Anledning Krig med Danmark. Medens en
forenet Hær af svenske, hannoveranske og hollandske Tropper
brod ind i Holsten, stod en hollandsk-engelsk Flaade paa 23
Linjeskibe, 5 Fregatter og nogle Brandere og Bombarderskibe
gennem Kattegattet ned til Øresund.
Herved blev Frederik den Fjerdes, men først og fremmest
Gyldenløves Stilling en hel anden. Efter Samraad med
„Slots-loven" løb han først op og lagde sig ved Kronborg, hvilket havde
til Følge, at den fremmede Flaade, der jo var den danske
underlegen i Tal, ærbødig stoppede ved Lappen. Men denne hans
Fraværelse benyttede den svenske Flaade sig af, løb ud fra
Carlscrona og viste sig, 38 Linjeskibe og 10 Fregatter stærk,
under Stevns. Nu var gode Raad dyre. At kæmpe med dem
enkeltvis var et voveligt Stykke, da Kræfterne næppe vilde slaa
til i anden Træfning. Gyldenløve synes dog at have foretrukket
denne Løsning og agtet at angribe først den engelsk-hollandske
Flaade. „Slotsloven" turde imidlertid ikke tilraade sligt. Og fra
Kongen — til hvem der skikkedes Bud, men fra hvem der gerne
først kunde komme Svar, naar Forholdene atter havde forandret
sig, og det gunstige Øjeblik var gaaet tabt — kom der endelig
Befaling til saa længe som muligt at behandle den
engelskhollandske Flaade som udsendt af en venskabelig Magt.
Medens da Hertugen af Holsten-Gottorp paastod at have
Kommando over baade den engelsk-hollandske Flaade og Hær,
og medens Frederik den Fjerde til det yderste søgte at bevare
Skinnet af, at han ansaa Kong Vilhelm for en blot velvillig
Mægler, var Gyldenløve stillet overfor den umulige Opgave paa een
Gang at indeslutte den svenske Flaade i Gøteborg og Carlscrona
og samtidig staa høflig, men bestemt i Døren for Englænderne
og Hollænderne ved Sundets Indgang.
Han valgte den Post, hvor han var mest nødvendig, og lagde
sig i Mundingen af Kongedybet for at optage en Kamp med den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
