Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danmark i Aaret 1700
205
svenske Flaade, der nu laa til Ankers ved Dragør, og i hvert
Fald hindre den i at angribe København. Men dette Øjeblik
benyttedes af den engelske Admiral Rooke. Senere skulde han
gøre sit Navn bekendt ved Erobringen af Gibraltar. Allerede
her udmærkede han sig ved den Dygtighed, hvormed han
udførte sit ikke lette Hverv: med de lempeligste Midler at udøve
det stærkest mulige Pres paa Danmark. Øresund maatte ganske
vist af en fredelig Magt kun befærdes med højst seks
Orlogsskibe. Men Frederik den Fjerde holdt jo paa, at
England-Holland kun mødte som venskabelige Mæglere. Kommandanten paa
Kronborg havde Befaling til ikke selv at være den angribende
Part. Under Udveksling af høflig Salut og med Iagttagelse af
alle Æresbevisninger sejlede da den engelsk-hollandske Flaade
igennem og ankrede op — fremdeles forekommende og
afventende — Nord for Hveen.
Fra engelsk Side ventede man nu med Rette, at den svenske
Flaade skulde forene sig med den. Gyldenløve havde imidlertid
borttaget alle Sømærker i Kongedybet, Hollænderdybet og
Drogden, og den svenske Flaade frygtede for under saa ugunstige
Vilkaar at skulle slaa sig igennem. Utaalmodig gav da Admiral
Rooke Befaling til at lette Anker og staa ned imod den. Men da
Gyldenløve, der ovenpaa de fremmedes Indtrængen i Øresund
synes at have faaet yderligere Lyst til at binde først an med disse,
ogsaa lettede Anker og stod op imod dem, lod de atter Ankrene
falde, og Gyldenløve gjorde ligesaa.
Som bekendt fører tvende Veje Syd fra op gennem Sundet:
Drogden mellem Amager og Saltholmen og Flinterenden mellem
Saltholm og Skaane. Af disse to Løb var Flinterenden den Gang
kun lidet kendt og endnu mindre benyttet. Det var nemlig dels
en Omvej, dels krævede dens krogede Form flere Slags Vind
for at besejles, og endelig var den berygtet for sine Grunde. Alle
Parter var derfor enige om, at den afgørende Kamp maatte
komme ttl at staa, hvor Gyldenløve sluttelig lagde sig med sin
Flaade i Slagstilling, spærrende for Drogden. Skøndt Nettet var
trukket tættere og tættere sammen om ham, var hans Udsigter
paa denne Kampplads, saa længe Forbindelsen mellem Fjen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
