- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / IV. Bind. VII. og VIII. Bog /
237

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

237 Preussens Fald og Genoprejsning i Begyndelsen af det 19. Aarh.

bort, for at Hæren ikke skulde tabe Modet ved Overanførerens
Fald. Dødelig saaret bragtes han ud af Slaget og førtes som en
Flygtning nordpaa. Han udaandede først den 10. November paa
dansk Grund, hvortil han under fremmed Navn, skjult i en Kurv,
havde ladt sig bringe.

Ved Efterretningen om Hærførerens Fald grebes den
preussiske Generalstab af en og samme Følelse af Farens Storhed.
Kongen og Prinserne ilede frem, udsættende sig som den
simpleste Soldat, General Möllendorf og flere stillede sig selv i
Spidsen for Stormkolonner. Men alt forgæves. Landsbyen lod
sig ikke vriste af Franskmændenes Besiddelse.

Det sidste Haab stod til et Angreb paa den franske venstre
Fløj, der syntes svagest besat. En heftig Kanonild rettedes
herimod, men ni Bataljoner ilede frem til Hjælp. Marskalk Davout,
der var tilstede overalt, hvor Faren var størst, red herhen, en
Kugle gik igennem hans Hat og afsved Haaret. Allerede vaklede
den franske Linje, da en ung Soldat, der paa Grund af sin
Lighed med Napoleon i Spøg kaldtes „Kejseren", løb frem foran
Fronten og under Raabet: „Følg Eders Kejser!" stormede fremad.
Alle fulgte.

Dagens Skæbne blev endelig afgjort, da man som sidste
Middel samlede alt det preussiske Rytteri, 14—15,000 Mand, for at
tilintetgøre disse ni Bataljoner. I rette Øjeblik opdagedes
Preussernes Hensigt, og da det fjendtlige Fodfolks Geledder
pludselig aabnedes, og det preussiske Rytteri, anført af Prins Wilhelm,
foer frem, modtoges det af Franskmændene, opstillede i syv
Karréer. Davout befandt sig i den ene af dem. Gentagne Gange
gjorde Rytterne Angreb, men modtoges hver Gang koldblodigt
af Fodfolket, der roligt afventede sine Officerers Kommando.
Først paa tredive Skridts Afstand befaledes der Fyr! og de
velrettede Skud opførte et Brystværn af styrtede Heste og
Mandskab i hundredevis.

Under disse Forhold holdt Kong Frederik Wilhelm Krigsraad.
Blücher foreslog at gøre et sidste fortvivlet Angreb med alt,
hvad der endnu ikke havde været i Ilden. Men Kongen holdt
paa at trække sig tilbage for at forene sig med Prinsen af Hohen-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/7o8/0593.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free