- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / IV. Bind. VII. og VIII. Bog /
238

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

238 Preussens Fald og Genoprejsning i Begyndelsen af det 19. Aarh.

lohes Hær og derpaa overvælde Stillingen. Der blev alsaa givet
Befaling til Afmarch. Davouts Folk undlod ikke trods deres
Udmattelse at forfølge Fjenden. Ialt tog de 3000 Fanger og 115
Kanoner, et uhyre Antal for et Korps, der selv kun besad 44.

Da Efterretningen om Slaget ved Auerstädt kom til Napoleon,
vilde han i Begyndelsen ikke tro derpaa. Bernadotte, der i
Mellemtiden var stødt til ham, havde med Flid skildret Fjendens
Antal som ubetydeligt, højst en 9—10,000 Mand. Til den
Kaptajn, som Davout sendte for at melde Kejseren, at han havde
sejret over 50,000 Mand, svarede denne derfor blot: „Deres
Marskal seer nok dobbelt." Først Dagen efter lærte han at se
Begivenheden i hele sin storartede Betydning. Kun med
Vanskelighed undgik Bernadotte at blive stillet for en Krigsret.

Den kongelige Hær trak sig tilbage i ret god Orden for at
slutte sig til Prinsen af Hohenlohes. Da fik man med Et Øje paa
Bernadottes Tropper foran Valpladsen ved Jena. Ved dette Syn
tvivlede ingen om, at der maatte være tilstødt Prinsens Hær et
Uheld. Skyndsomt slog man ind paa en anden Vej. Og snart
kom hele Sandheden for en Dag, da Prinsen af Hohenlohe med
ialt kun 200 Ryttere kom til for at søge den Hjælp hos den
kongelige Armee, som denne søgte hos ham. Beretningerne om
de gensidige Nederlag fremkaldte en pludselig Rædsel. Alt
opløstes i den vildeste Uorden, Soldaterne bortkastede deres Vaaben
og søgte at undløbe, som hver kunde bedst, Rytteriet forlod Vejen
og flygtede over Markerne. Af hele den stærke Hær var snart
ikke andet tilbage end forladte Rustvogne og Kanoner, kastede
Tornystre og Geværer og raadvilde Flygtninge, der skarevis lod
sig fange.

4

Nederlaget ved Jena og Auerstädt havde i og for sig været
forfærdeligt. Endnu forfærdeligere blev det dog i sine Følger.
Alle var som lamslaaede, intet syntes mere istand til at yde
Modstand. Under denne almindelige Rædsel overgav den ene

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/7o8/0594.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free