Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. D.Jørgensen 269
rene og stærke Evne til at hengive mig til det? Det er mit
Haab."
2
Den Vej, ad hvilken den indre Hemmelighed efterhaanden
løstes som Livsgaade, blev til Lyset i den store Uvidenheds
Mørke, den Guddomsstemme, der paa engang gav ham Kraft,
men krævede fuld Lydighed, betegnes udvortes set ved Rækken
af alt, hvad A. D. Jørgensen fik udført, og de rige, vidunderlig
rige Evner, der skød frem og stod til rede, naar den indre
Stemme bød.
Et kort Overblik over disse Evner vil vise deres Mangfoldighed.
Hans dybeste og bredeste Evne var en sjælden blød
Modtagelighed med dertil knyttet Villighed til selvhengivende at opfange
det modtagne Indtryk som Impuls. Det er lutter Udslag af denne
Ejendommelighed, naar han stærkere end de fleste følte
Smerten over Sønderjyllands Skæbne og samtidigt ihærdigt viede sit
Liv til dets Oprejsning. Eller naar han blev paa engang den
lærdeste — det vil sige den paa Førstehaands Indtryk fra
Fortids Dokumenter rigeste — af Danmarks Historikere, og
samtidigt den, der har benyttet denne Viden til mangfoldigst
Frembringelse. Eller naar han i religiøs Henseende, oprindelig varmt
kirkelig troende, senere Fritænker, stedse bevarede
Religiøsitetens inderste Mærke, den levende Selvhengivelse. Denne
ytrede sig hos ham baade i den Lydighed, hvormed han fulgte
det, der stillede sig for ham som „Kald", og i klar Forstaaelse
af det religiøse hos andre. Hans Skildringer af f. Eks. Steno og
Salmedigteren Brorson viser, at han ejede beslægtede Strenge
i sig.
Hans næste Evne var en Trang til at forme, der med lige
Lethed gav sig Udtryk i Ord, Skrift og Handling. Som
Foredragsholder søgte han sin Lige i den stilfærdige betagende Maade,
hvorpaa han vidste at rive sine Tilhørere med. Som historisk
Forfatter forenede han i næsten lige høj Grad de to, saa
sjældent forenede Gaver: Evnen til kritisk at sondre, udskille, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
