- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / IV. Bind. VII. og VIII. Bog /
335

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

335 De tre nordiske Brødrefolk



14

Der havde lige siden 1814 og 1815 hvilet nogen Uklarhed
over Sveriges og Norges indbyrdes Forhold. Den Ligestilling
indenfor den fælles Union, som Rigsakten af 6. August 1815
anviste, var ikke fuldt til Stede. Baade Unionens historiske
Oprindelse — som en senere Indrømmelse til Norge, der jo først
var afstaaet uden denne — og den blivende Forskel mellem de
to Landes Størrelse tegnede et Billed paa skraa af de lovdragne
Linier. Her som ved Kompasset var selve Misvisningen et
Virkelighedsforhold, hvormed der maatte regnes.

Følgen heraf blev en indre Modsætning, en skæv Stilling
mellem de ledende i begge Riger. Selv om de hver især trak
lige fremad, trak de dog i forskellig Retning. Herved gik i de
90 Aar, Unionen bestod, nogle af begge Folks bedste Kræfter
til Spilde.

Fra svensk Synspunkt set maatte det naturligt stille sig saa,
at Summen af begge Landes samlede Kræfter vilde afgive det
størst mulige Udbytte ved at forenes til Enhed. Derfor laa der
en og samme Synsmaade til Grund, hvad enten Sverige tilbød
at betale, hvad Norge efter Skilsmissen fra Danmark blev dette
Land skyldig, eller man fastholdt at have en „Statholder" i
Norge, eller der foresloges en Ændring af Rigsakten til Gunst
for en inderligere Forbindelse mellem de to Lande. Omvendt
maatte hvert Forsøg paa at skabe nye Udtryk for Norges
Selvstændighed, paa at uddybe Afstanden mellem Landene, stille sig
for svensk Opfattelse som baade uberettigede og ukloge Udslag
af norsk altfor vidt dreven Ømtaalighed eller rent uforklarlig
Utrivelighed.

Fra norsk Synspunkt set tog alt sig anderledes ud.
Unions-forbindelsen med Sverige var et historisk Uheld, der havde
ramt Norge under dets Frihedsvækst og nu truede med at bringe
denne i Skygge, idet den større Nabo tog Lys og Sol fra den.
Frihedsvæksten var begyndt forlængst, allerede under
Forbindelsen med Danmark. Den havde dengang kastet sit Genskin
ned paa de danske Sletter, hvor den norske Bondes Frihed og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/7o8/0691.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free