Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
336
De tre nordiske Brødrefolk
Odelsret havde ægget til at sprænge Stavnsbaand og Hoveriets
Lænker. Sit herligste Udtryk havde den faaet i Grundloven paa
Eidsvold 17. Maj 1814. Nu, da Unionens trange Tid var
kommen, gjaldt det om at værne denne Frihed, Norges ypperste
Eje. Hver Plet derpaa, selv den mindste, var Tab. Hvert
ny-vundet Udtryk og Pant derfor var Fremgang i Eje.
Sammenligner man Styrken af disse to Synsmaader, den
svenske og den norske, saa var der en Forskel. Den svenske tog
væsentlig Sigte paa det hensigtsmæssige, det rimelige, det sundt
fornuftige. Bagved dæmrede dog Minderne om en svunden
Stortid. Forbindelsen med Norge var ligesom en Erindringsmedalje
om fordums Bedrift. Man agtede ikke at misbruge denne
Forbindelse til ny Erobring, endsige Undertrykkelse. Men i selve
Forbindelsen laa der Glans. Medaljen havde Værd langt ud over
dens Metalværdi.
Midtpunktet i den norske Synsmaade derimod var ikke
Fortiden, men Fremtiden. Alle Goder og Fordele ved Foreningen
indrømmet, ja om saa Sverige var en Engel, der kun gik ud paa
at føje Norge, saa snærede dog Forbindelsen. Den hemmede
noget indre, noget nyt, der vilde frem, Rodskuddet i det norske
Folk. Det var blevet sig bevidst som frit. Men det vilde videre.
Det vilde fuldt udfolde sig. Ikke være en mindre Broder til en
større, men være helt sig selv. Heller Enspænder for en Kærre
end i Tospand for en Wienervogn.
Ifølge al Udviklings Lov maatte den norske Synsmaade vise
sig at være den stærkeste. Den besad Vaarens Evne til at drage
alle spirende Kræfter til Topskudet. Norges samtidige Foregang
i Skønliteraturen, Bondebevægelsen i Landet, Venstres
Magtkamp, Forsvarssagen, alt droges ind med og brød ustyrligt,
ustandseligt paa mod Jordskorpens Tryk og Knopkapslers
Hindring. Herimod ejede den svenske Synsmaade ikke andet end
Høstens rolige Ret og kølige Klarhed. Paa en smuk Høsttids
Vis anvendtes fra svensk Side Forbindelsens sidste Tid ikke til
blot vigende at snærpe og bitre Frugten. Den fik ogsaa Lys og
Sol til at modnes. Sverige havde Overlegenhed nok til under
Udviklingens sidste Tid fortrinsvis at tænke paa Stormen fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
