Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
349 De tre nordiske Brødrefolk
at erobre hvert af de tre nordiske Riger. Men i Nødens Stund
vaagnede Enhedsfølelsen mellem Brødrene. Samlede agtede de
at drive Fjenden tilbage, i Forening værne den Fædrenearv,
som de enkeltvis ikke havde kunnet bevare: Nordens
Selvstændighed.
Det var Folkungeætten, der syntes kaldet til at løse den store
Opgave. Magnus var jo Konge i Sverige, hans Søn Haakon VI
Konge i Norge. Og i sit Giftermaal med Valdemar Atterdags
Datter Margrete fik Haakon Sønnen Olav. Over Olavs Tinding
lyste da fra Vuggen Glans af fælles Ret til trende Kroner. Men
Mulm kvalte Lysning. Olav døde pludselig 1387, kun 17 Aar
gammel, som den sidste mandlige Ætling af de nordiske
Kongeslægter. Ikke desto mindre greb hans Moder den store Tanke
og førte den til Sejr. Norden blev eet.
Men Enhedstanken var nu, som Margrete selv, barnløs. Den
kunde kun hævdes af een, der odelsbaaren dertil med Folkene
forstod, at eet var dem helligt og dyrebart fremfor alt:
Uafhængighed. Enheden kunde kun flettes af trestrenget Enighed,
aldrig vindes ved Vold og Erobring. Fremmedfødte Konger i de
enkelte Lande har siden da forsøgt herpaa. Men hvert Folk
har i de forløbne femhundrede Aar med sit Blod givet Svar.
Det svenske Folk 1523, det danske Folk 1659 og det norske
Folk 1814. Hvad der er foregaaet 1905 er da kun, med
Historiens sindige Forretningsgang, Seglet sat i det røde Lak, som
hvert af Brødrefolkene har farvet med sit Blod, Seglet paa det
fælles Frihedsbrev: alle tre er lige.
Men de forløbne femhundrede Aar har fremdeles æsket Svar
af de tre Brødre ogsaa paa dette andet Spørgsmaal: Naar er I i
Stand til med heldigt Udfald at værge Eder mod den bestandigt
voksende Fare udefra? Er det, naar I, skøndt i Hjertet enige,
møder hinanden med Mistillid og skjult Avind, som da I
adskilte kæmpede for Eders fælles Tro under Trediveaarskrigen,
og den ene snigløb den anden? Eller er det, naar I enige
indadtil og udadtil staar broderligt sammen, som da Eders forenede
Flaader skaffede Eder Fred, medens hele Evropa laa i Krig?
Svaret er ikke vanskeligt at give.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
