Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
350
De tre nordiske Brødrefolk
18
Begivenhederne i Aaret 1905, der har stillet de tre nordiske
Brodrefolk paa ny som for 500 Aar siden, retter ogsaa paany
— maaske for sidste Gang — det gamle Spørgsmaal til dem:
Hvorledes vil 1 nu indrette Eders Samliv, og hvad vil I nu gøre
for at bevare Eders Selvstændighed mod ydre Fjender? Med
andre Ord: Hvad har Erfaringen lært Eder?
For enhver Nordbo, som med Hjemmets Forstaaelse
betragter Nordens Historie i de forløbne 500 Aar, synes der ikke at
kunne være nogen Tvivl om, hvilken Form for Samliv der er
ønskelig. Erfaringen har tilfulde godtgjort, at de tre Brødrefolk
har et og samme fælles Særpræg, der overskygger enhver anden
Slægtlighed. De har alle tre samme Trang til Frihed og
Uafhængighed. Hvor højt end Blodets Røst taler, hvor stærkt end
fælles tusindaarige Minder banker, saa glemmes alt, Brødre
bliver til Fjender, naar denne Frihedstrang krænkes. Og de er
ømtaalige i saa Henseende. Kald dem rethaveriske, om Du saa
vil. Men fra Oldtiden af har hver Bonde krævet at sidde i Ære
og Fred paa sin Gaard, kendt sin Ret, hævdet den paa Tinge
og med Værge. Som Bønderne, saa de Folk, de udgjorde. Og
de 500 Aar, som de tre Brødre siden sidst er blevet ældre,
har ikke svækket, men blot hærdet denne Trang til
Uafhængighed.
Det synes da misligt med Dronning Margrete at ville forsøge
at bringe disse tre Folk under eet Styre. Kun et ganske enkelt,
heldigt Tilfælde, hvor hvert Folks Ret gennem Arvegang gjorde
Enheden til Fælleseje, kunde muliggøre sligt. Og et saadant har
endda ikke staaet sin Prøve. Det vides kun, at hvert Forsøg
paa at lydlægge en af de tre under fælles Herredømme stadigt
er bristet. Nordens politiske Enhed under een
Hersker synes da kun et D rø m m eb il 1 e d. Muligt kan det
engang blive til Virkelighed. De 500 Aar siden Dronning
Margretes Død har dog hverken klaret det eller bragt det paaviseligt
nærmere.
Men lige saa sikkert er det, at Fred og venligt Naboskab er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
