- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / IV. Bind. VII. og VIII. Bog /
352

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

352

De tre nordiske Brødrefolk

om end Hjertet bløder ved Tanken om de kække derude, der
endnu under Havet trofast som Forstrandsrevle værner den
fælles Grund — de tre Brødre pønser ikke paa ved
Vaabenmagt at vinde den tilbage. Men de haaber, at Retfærd og
Klogskab engang maa blive de raadende, maa højne Grunden, saa
at det tabte atter bliver landfast.

Fred er Nordens Maal. De tre Brødrefolk ønsker at
forblive nevtrale.

Der er jo nok af Fredens Gerning at tage vare hjemme. Endnu
frisker Nordens kølige Luft Arbejdstrang i Arm og Sind. Endnu
myldrer det frem paa Li, i Dal og paa Slette. Sol klækker ud,
Mod tager fat, og Snille fører fremad. Lønnet Flid smiler jo alt
som bølgende Sæd, hvor Liv laa i Dvale, paa Jæderens Myr, i
Hallands Sten og paa Jyllands Hede. Og nye Opgaver banker
paa og vil løses. De blinker i Fossernes Fald, der vil udfries og
spredes som Drivkraft, som Lys og som Varme. De pibler i
Lyngen som Drøm om Birk og Fyr paa Islands Vidder. De
suser i Norrlands Skove, de kalder underjorden med
Malmklang ved Gellivare. Og ud vinker de paa Havet til oget
Fiskedræt og nye Former for Langfart i det voksende
Verdens-stævne.

Her er nok at tage fat i, hvor tre mægter mere end een, og
Sammenhold giver Kræfter. Naar Tiden dertil er inde, vil en
fælles Toldgrænse betydeligt fremme baade Samfølelsen og
Evnen til gensidig Støtte. I Forening besidder jo de tre Folk alt,
hvad der kræves til at leve. Samlede bag en fælles Toldgrænse
turde hvert af dem frit give sig hen til den Særvirksomhed, der
lykkes det bedst.

Men baade før og efter vil alt, hvad der bidrager til at bringe
de tre Brødrefolk indbyrdes nærmere, øge ikke blot deres
Sammenhold, men deres Styrke. Fællesskab i Lovgivning,
Samfundsliv og Aandsliv betyder ikke alene Fremgang i gensidig
Bekvemmelighed, men Vækst i Selvfølelse, Vækst i Kraft. Thi
det er nu engang saa, at materielt og aandeligt deler samme
Kaar. Den Tilvirkning, som maa sygne hen, fordi den ikke
lønner sig med et enkelt Land til Opland, blomstrer rigt, naar den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/7o8/0708.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free