- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / IV. Bind. VII. og VIII. Bog /
353

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

353 De tre nordiske Brødrefolk



faar Afsætning i alle tre. Det Snille, der vantrives ved altid i
smaa Forhold at føie sig lille, lærer Flugt og faar Vingefang,
naar Forholdene bliver store. Sverige, Norge, Danmark, vil
hver især blive noget andet og mere ved at plantes ud i
Nordens Friland.

20

Det lyder smukt, at de tre nordiske Brødrefolk vil efter 1905
dyrke Enighed, leve i Fred ikke blot indbyrdes, men med hele
Verden og derfor bevare fuldstændig Nevtralitet under
Fremtidens Krige. At dette er en ønskelig Tilstand, er sikkert nok.
At den kan oppyntes med allehaande Fremtidshaab, er lige saa
sikkert. Men er den tillige mulig? Verden er nu engang ikke
saa god, som den burde være. At Norden vil holde Fred med
hele Verden er godt nok. Men sæt, at Verden ikke vil holde
Fred med Norden. Hvad saa?

Vi staar her ved et af Nutidens mest brændende Spørgsmaal.
Længslen efter Verdensfreden er vakt og lysner som Haab, som
Krav i manges Sind. Den er bleven et Evangelium, der har
samlet troende i Mængde og forkyndes som Fremtidens Religion.
Men samtidigt dyrkes Krigen saa ivrigt og storartet som
ingensinde tilforn. Den er vokset fra at være Krig blot mellem
Naboer i Evropa til at blive Verdenskrig, hvor Verdensmagter
fører Flaader over Verdenshave, og Menneskeliv,
Menneskevelfærd og Penge ofres i et Omfang, som ingensinde før. Og
hos den slagne vækker Krigens Udfald ny, haabløs, indre Krig
og frister Nabo til fornyet Angreb paa Nabo (Frankrig og
Tyskland). Krig synes vokset i samme Grad, som Afstande ved
Fredens Midler er blevne overvundne.

Der er altsaa Rimelighed for, at de tre Brødres Beslutning
om at holde Fred og forblive neutrale ikke vil blive respekteret
af erobringslystne Naboer. Ingen har jo overhovedet Fred
længere, end hans Nabo vil. Hvad vil da under saadanne Forhold
være Brødrefolkenes Pligt?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/7o8/0709.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free