Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men hvor der nu vokser høie, store trær; og han gik
gjennem ungskogen her, og saa videre nedigjennem
storskogen; han kjendte sig glad og lykkelig tilmode.
Han agted ikke paa at det alt var blit mørkt, og heller
ikke agted han paa de sterke kornmodlyn, som jo ikke
er noget uvanligt om kvelden efter en hed sommerdag.
Men én ting lagde han merke til. Han hørte ligesom
hyl og gjøing langt inde i skogen. Han tænkte paa
ulvene; det hændte ikke sjelden at de færdedes paa
disse kanter i større og mindre flokker. Han tog sin
tykke stav fastere i haanden, og gik paa. Saa hørte
han længe ingenting uden en nattefugl som skreg, og
han saa ingenting andet end de mørke stammerne som
skogveien bugted sig hen imellem, og af og til saa han
et lyn blinke frem. Med ett hørte han atter hyl; men
denne gangen meget nærmere end før. Da la han paa
sprang. Han sprang alt det han vandt; han hørte ingen
fugl mer; han hørte bare de fæle hylene, som fulgte
ham i hælene. Han snudde sig en gang; da saa han
grønne glimt, som lyste mellem buskene. Han hørte
alt udyrene puste og fræse bag sig; han tænkte ved
sig: kanske der ikke blir nogen begjæring om lysing
imorgen hos presten! — Da stod han ved
Tyrkegranen. Der var ingen anden udvei — tanken slog
ned i ham som et lyn: han gjorde et hop, slog
hænderne om den nederste grenen paa træet, og
hev sig op. Udyrene var da lige indpaa ham; de
stansed, stod stille og lurte; saa fik de færten af ham
i træet; de snuste og gliste op mod ham, og flere satte
labberne op mod træets ujevne stamme. Han klavred
høiere op, og satte sig tilrette paa en svær gren. Her
maatte han vel være tryg. Nede ved foden af træet grov
ubeisterne i jorden og hylte og skrabte paa stammen;
der var mange, en hel flok.
Sommersdag var det forresten sjelden at graabein
anfaldt folk; de maatte være sinte eller drevne væk
fra et andet bytte. Din oldefar sad længe oppe i træet;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
