Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han haabed at dyrene vilde gaa sin vei, naar det led
paa. Men de blev dernede; de snuste og hylte. Det
var langt udpaa svarte natten nu. I syd og øst lyste
og tindred stjernerne, men i vest var alt graat og mørkt,
og hen gjennem dette mørke jog nu og da en lynstraale.
Ellers var det stille; der rørte sig ikke en kvist i skogen.
Din oldefar skjønte nu at han kom til at sidde der
i træet hele natten. Han tænkte først lidt paa om han
skulde prøve at rope paa hjælp eller skræmme ulvene
bort med hujing. Han gjorde det; men udyrene var
ikke rædde af sig; og det var altfor langt til hus og
folk.
Dengangen havde Tyrkegranen en tæt, rig krone,
som den ikke har nu. Saa tænkte din oldefar: naar
jeg nu alligevel skal ha træet her til husly inat, saa
er det bedst jeg kryber op under kronen. Det gjorde
han; han fandt sig en god, magelig gren deroppe, og
satte sig tilrette med ryggen mod stammen.
Nede ved foden af træet var det blit stilt lidt efter
lidt; men kornmodene var blit sterkere, og i vest,
tordned det af og til langt vække. — Om jeg nu brak af
en svær gren og saa gik ned og skreg og hujed og slog
om mig, mon jeg saa ikke skulde skræmme de
udyrene? tænkte din oldefar. Men han gjorde det ikke.
Han havde hørt altfor mange fortællinger om hvorledes
graabein havde revet folk ihjel.
Tordenveiret kom nærmere; alle stjernerne sluktes —
det var saa mørkt som i en ovn; bare nede ved foden
af træet lyste udyrenes grønne øienstjerner. Hvergang
det lynte, stod skogen klar som om dagen. Og nu tar
det paa at syde og koge i skyerne som i tusen
vældige bryggekjedler. — Der kommer nok et forfærdeligt
uveir, tænker din oldefar og gjemmer sig opunder
kronen saa godt han kan. Hatten var faldt af ham; han
hører udyrene slide den isønder dernede. Nu farer
der en straale henover himmelen; et øieblik er alt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
