Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vilde vi binde et rødt baand om halsen paa bukken og
leie den hen til sengen til morbror Jok, førend han
endnu havde faat tid til at dra paa sig sin lange, graa
skindtrøie, som han gik i baade sommer og vinter.
Saaledes var vort hellige forsæt.
Men den næste morgen, da mor vækked os, og vi
slog øinene op, skinte solen saa voldsomt ind i øinene
paa os, at vi maatte lukke dem igjen i en fart. Men
saa tog mor og hængte forklæet sit op for vinduet, og
saa var der ingen udvei mer; vi maatte op.
Men morbror Jok var alt ude for længe siden, baade
han og skindtrøien hans. Han havde drevet sauene
og gjeterne ned i dalbeitet; der holdt han paa at gjæte
og røge paa piben hele dagen lang. Og dyrene rev
flittig i sig det dug vaade græsset, og hopped og legte paa
den solvarme engen.
Veslebukken var ogsaa med. Men mon der ingen
var som havde mindet Jok om at det var hans
navnedag idag? —
Paa den tid jeg her taler om, var de ildsprudende
fyrstikkerne ikke opfundne endnu; dengang var ilden
en kjær og kostbar ting. En kunde ikke bære den med
sig i lommen saa letvindt som nutildags uden at brænde
hul i bukserne sine. Den maatte med haarde slag
drives ud af stenen; den maatte, saa saare den var født,
fodres med knusk for ikke at dø, og den trængte lang
tid før den vokste sig saa sterk at den kunde bide paa
grovere agn og klare sig selv. Ilden maatte formelig
opdrages til at tjene mennesket for hver gang den skulde
bruges.
Det var et møisommeligt og vanskeligt stykke
arbeide; selv min ellers saa milde mor kunde bli grætten,
naar hun holdt paa at slaa ild.
Glørne, som om kvelden var skrabet sammen under
asken i peisen, var som tiest slukned om morgenen.
Og hvor meget mor stræved med at faa blaase liv i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
