Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gnisterne — alt var forgjæves, ilden var dødd ud om
natten. Saa var det at ta fat og slaa ild med staal og
sten, og vi barn var tidt dygtig sultne, førend mor havde
faat tændt op den varme som skulde koge vor
morgenvelling.
Saaledes gik det ogsaa om morgenen paa morbror
Joks navnedag. Vi havde alt en stund hørt mor slaa
med sten og staal, og pusle og blaase ude i kjøkkenet;
da ropte hun pludselig: „Uf nei, det nytter ikke! en
skulde tro den onde selv havde spyttet i peisen. Ikke
findes der en gnist i stenen, og svampen er vaad, og
alle sammen saa venter de paa vellingen.“ Dermed
kom hun farende ind i stuen og sa: „Aa, Peter, skynd
dig og spring ned til Marthe i lien, og hils hende fra
mig og sig jeg ber saa pent om hun ikke kunde laane
mig et par glør. Se her, tag dette brødet med til hende
i steden. Skynd dig, Petermand, saa er du snill; alle
venter saa paa vellingen.“
Jeg fik i en fart min lille lerredsbukse paa, og
dermed sprang jeg, barhodet og barfodet, afsted med
det temmelig tunge, runde brødet under armen.
„Du solskin,“ sa jeg, da jeg var paa veien,
„skjæmmes du ikke? du som ikke kan koge saa meget som
lidt velling engang. Nu maa jeg springe til Marthe i
lien efter varme. Og bare vendt, da skal du nok faa
se for et liv der blir i gruen hjemme; da hopper luerne
opover veden; da lyser det rødt opover muren, og saa
putrer det i gryden, og røgen farer op igjennem piben
og op i luften og dækker dig aldeles. Og ret gjør den.
Saa spiser vi vellingen vores i skyggen, og eggekagen
ogsaa, for vi skal ha eggekage idag, siden det er morbror
Joks navnedag; men alt det faar du ikke se noget af.“
Da jeg var færdig med denne henvendelse til solen,
og begyndte at springe nedigjennem lien, kom der rigtig
en vilter og kaad stemning over mig. Brødet jeg bar,
var saa trillende rundt og fast som om det var dreiet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
