Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dem med sin varme aande — det var ligesaa godt som
et par hansker.
Og dermed drog vi videre. Kulden bed mig i
kindet; sneen skreg under traugene; og jeg red ensom
afsted gjennem skogen og over heiene. Jeg red
bortover hele den lange, høie Svarttjernsaasen, hvor jeg
aldrig nogensinde havde været, ikke om sommeren
engang. Af og til, naar jeg syntes det gik vel sent, klemte
jeg knærne ind i flanken paa min hest, og den bar det
taalmodig, gik som den kunde, og kjendte veien. Jeg
kom forbi en stolpe, hvor der stod et billede af den
hellige Erhardi, kvægets skytspatron. Han og jeg havde
sammen overopsynet over fars bøling og saueflok. Men
han var meget mer anset end jeg. Gik en ko eller en
sau til, saa fik jeg, gjætergutten, skylden; men trivdes
de øvrige, saa fik han æren. Derfor var jeg nu rent kry,
fordi han fik se jeg var kommet saa langt at jeg var blit
en hel rytter, mens han stod der paa den samme stolpen
sin baade sommer og vinter.
Endelig bar det nedover. Ned, ned, over stok og
sten, bortimod et lidet lys, som blinked dybt nede i
skaret. Tilslut var lyset kommet ganske nær. Da satte min
hest mig ned paa en afhuggen træstub og sa: „Se saa;
nu er vi fremme.“ Dermed aabned han døren til noget
sort, som var huset, og gik ind med mig.
Stuen var liden. Borte i krogen var gruen; der
laa en liden haug med glør; en tyristikke brændte ved
væggen, og henne i en anden krog var der en straaseng,
og der laa et barn og sov. Ved siden af barnet stod der
en gammel kone, krumbøiet og rynket og hvid. Da
vi kom ind, satte hun i en underlig, høi latter, og gjemte
sig i krogen ved gruen.
„Det er Anna paa stenen,“ sa min følgesvend
til mig. „Hun kommer nok og hilser paa dig om lidt.
Sæt dig hort paa bænken der imens, og tag skoene dine
paa dig.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
