Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jeg gjorde saa. Han satte sig ned paa en
huggestabbe, som stod borte ved gruen.
Om lidt holdt den gamle op at le; hun kom frem
og gav sig til at stelle med noget som hang over varmen:
snart satte hun frem en skaal med velling og to
hornskeer. Drengen spiste igjen med megen udholdenhed
og værdighed; men jeg havde ikke rigtig madhug.
Endelig reiste han sig. „Godnat, gut, sov godt,“ hvisked
han til mig. Saa gik han ud af døren.
Men da jeg nu var blit alene i den lumre stuen med
det sovende barnet og den underlige gamle konen,
begyndte jeg at føie mig uhyggelig tilmode. Da kom gamle
Anna bort til mig; hun strøg mig med sin lette, magre
haand over kindet og sa: „Vorherre og Frelsermand
ske tak for du er kommet. Det er ikke et halvt aar siden
datter min gik bort. Den vesle der“ — her pegte hun
bort paa barnet — „er mit sidste skud, og skal være
min arving. For jeg hører alt døden banke paa døren
igjen: jeg er jo gammel ogsaa, over otti aar. Spinket
og spart har jeg i al min levetid — og kisten min er
snille folk nok gilde og gir mig. Manden døde tidlig fra
mig, og efterlod mig hare huset her — huset paa stenen
som folk kalder det for den store stenens skyld som
ligger her ude i tunet. Men det jeg efterlader, det
skal mit barnebarn ha. Men hun er for liden endda til
at det kunde naa ind til hjertet hendes, og ellers kan
jeg ikke betro det til noget menneske. Derfor vil jeg
det skal skrives op, saa det kan bli bevaret. Men
skolemesteren i Stanz vilde jeg ikke ha til at gjøre det; og
doktoren gjør det ikke uden betaling for stempelpapir.
Men saa hørte jeg folk fortælle, at manden borte i
Øvreaasen havde en gut som var saa vellært, at han
kunde skrive et testamente uden stemplet papir. Og
derfor lod jeg dregen gaa og hente dig den lange veien.
Imorgen er du saa snill og gjør det for mig; men nu
skal du gaa og lægge dig og hvile.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
