- Project Runeberg -  Historier fra Skogene /
53

(1901) [MARC] Author: Peter Rosegger Translator: Ingeborg von der Lippe Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Hun tog tyristikken og fulgte mig ind i et lidet
kammers ved siden af stuen. Der var laget en seng af høi
paa gulvet, og over den havde den gamle bredt sit tykke
vadmels søndagsskjørt. Men borte i det ene hjørnet
stod der en liden kirke med to taarne, og i dem ringled
der klokker, saa saare vi tog et steg bortover gulvet.
Gamle Anna ståk tyristikken ind i en sprækk i væggen,
slog kors over mig og sa godnat; lidt efter var jeg alene
i kammerset.

Det var koldt; det gjøs i mig, dels af frost og dels
af skræk for den underlige gamle konen, hvis gjest jeg
var. Men førend jeg krøb ned i min høiseng, fik min
nysgjerrighed mig til at aabne døren til den lille kirken.
Der smat en mus ud, som nok netop havde holdt,
maaltid paa noget af pappet derinde. Der var et alter af
guldpapir; og der var helgener og engler, og smaa
brogede flag, og blomster og smaa kranser — rigtig en
dukkekirke. Jeg tænkte mig at den gamle holdt sin
gudstjeneste ved denne lille kirken, for hun maatte
jo være altfor affældig til at gaa helt til Stanz til
kirken der om søndagen. Saa bad jeg ogsaa min
aftenbøn foran den lille kirken; saa slukked jeg tyristikken
og krøb ned i høiet. Netop med det samme jeg vilde
til at sovne, hørte jeg atter inde fra stuen den underlige,
høie latteren som den gamle havde sat i dengangen
jeg kom.

Hvad er det hun morer sig saa over, og hvem er
det hun ler af? tænkte jeg. Jeg blev stiv af angst og
vilde rømme. — At komme sig ud gjennem vinduet
vilde være letvindt nok. Men den dybe sneen? — —

Først udpaa morgensiden sovned jeg, og drømte
og drømte alverdens tull mellem hverandre. Da jeg
vaagned om morgenen, trodde jeg først jeg laa i et
sølvbur, slig straalte dagen ind gjennem alle sprækkene i
væggen. Og da jeg gik ud paa dørhellen udenfor huset,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:00:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifraskog/0057.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free