- Project Runeberg -  Historier fra Skogene /
55

(1901) [MARC] Author: Peter Rosegger Translator: Ingeborg von der Lippe Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

merke til spaden, blev hun meget forlegen; hun holdt
sit brune forklæ op for det gamle, rynkede ansigtet og
mumled: „Uf, slig en skam!“

Det gav et stik i mig; jeg trodde det skulde være
en bebreidelse, fordi jeg ikke havde skrivesager med
mig.

„Ja, du maa nok le af mig, gutten min,“ sa den
gamle; „men du faar ikke tænke ilde om mig for det;
for ser du, jeg kan ikke mer, jeg orker ingenting mer;
jeg er jo saa gammel og elendig.“

Nu tror jeg jeg skjønte hvad hun mente: den
stakkars gamle, hun skjæmtes, fordi hun ikke kunde
haandtere spaden mer, og fordi den var blit saa medtat og
rusten.

Jeg ledte i gruen til jeg fandt en god, myg kulbete,
som jeg kunde skrive gamle Anna paa stenens
testamente med.

Men som jeg nu stod der med skabdøren, færdig
til at høre paa den gamle konen, og skrive op det som
hun vilde om mange aar skulde være et bud og en hilsen
fra hende til hendes barnebarn — da satte den gamle
pludselig atter i en høi latter. Hun vendte sig ilsomt
bort, som om hun vilde skjule sig, men latteren kom
igjen og igjen, og gik tilslut, over i en hæs,
uhyggelig lyd.

I min angst knaste jeg kulstykket mellem fingrene,
og skjelte usikkert bort mod døren.

Men den gamle blev snart stille; hun pusted tungt
ud, tørred sveden af ansigtet, vendte sig saa om til mig
og sa: „Skriv nu da. Det blir vel ikke saa svært meget;
men begynd alligevel i det øverste hjørnet.“

Jeg la haanden, med et nyt kul jeg havde fundet
mig, paa den øverste del af skabdøren.

Saa begyndte den gamle konen:

„En og en er Gud alene. Det, du barn af mit barn,
være dit eie.“

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:00:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifraskog/0059.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free