Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jeg skrev ordene paa skabdøren.
„To og to,“ blev hun ved, „to og to er mand og
kvinde. Tre og tre er hjem og barn derinde. Fire,
fem og ni og ti, aldrig blir for sorg vi fri. Bed som
havde du ei haand; arbeid som kjendte du ei Guds
aand. Bær din ved og kog din grød : Gud velsigner
nok dit brød.“ — —
Da jeg havde skrevet disse ord, lukked den gamle
døren til skabet omhyggelig igjen; saa sa hun til mig:
„Nu har du gjort mig en stor velgjerning, og veltet en
tung sten fra mit hjerte. Dette skabet her er den arv
jeg efterlader mit barnebarn. — Og nu maa du sige
mig hvad jeg er dig skyldig for dit arbeide.“
Jeg rysted paa hodet og vilde ingenting ha.
„Skulde du ha lært at skrive saa godt, og saa reise
saa langt og ligge og fryse hele natten, og saa alligevel
ikke faa noget for det? — jo det vilde være pent af
mig!“ ropte hun. „Nei, sligt maa du ikke kræve af
mig.“
Jeg skjelte lidt indigjennem døren ind til
kammerset hvor den lille kirken stod. Det vilde være en stor
herlighed for mig at eie den kirken. — Hun skjønte
det straks.
„Aa, det er husalteret mit du har i tanker,“ sa
hun. „Ja ja, saa skal du i Guds navn ogsaa ha det.
Andre vilde saa alligevel drage af med det, naar jeg er
borte. Men du vil holde den lille kirken i ære, og du
vil nok ogsaa af og til tænke paa gamle Anna paa
stenen, naar du holder bøn ved den.“
Og tænk, saa forærte hun mig hele kirken. Det
var min barndoms største lyksalighed.
Jeg vilde straks ta den paa ryggen og bære den
afsted over aas og dal hjem til vor gaard. Men den
gamle sa: „Nei, kjære dig da, barn; det gaar aldrig an.
Vent nu til drengen kommer hjem; han ved nok raad.“
Og da drengen var kommet hjem fra kirken, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
