Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vækket os det var endda Gjæter-Gistel — det var
et lyn som var kommet farende; det jog hid og did
paa himmelen, slog et kors i luften, og satte saa bent
ned paa Lille-Maxels hus. Men det slukned ikke der;
den lysende prikken det efterlod, vokste og vokste, og
med ett tænkte han, manden ved sig selv: nu skal du
se det slog ned hos Lille-Maxel.
„Vi faar gaa og se om vi kan hjælpe," mente far.
„Saa du vil hjælpe der?" sa manden. „Nei, der
hvor lyn og torden slaar, der rører ikke jeg en haand.
Mennesket skal ikke arbeide mod Vorherre; kaster han
først sit lyn paa et hus, saa vil han vel det skal brænde.
Og desforuden saa er slig en ild sletikke til at slukke."
„Aa nei, ikke din dumhed heller!" svarte far. Og
hidsig som jeg sjelden har set ham, skreg han ind i
ansigtet paa Gistel: „Du er lynende dum, er du!"
Dermed lod han ham staa, tog mig i haanden og
gik raskt afsted. Vi gik ned i Engdalen og henover
langs Fresenbækken; her kunde vi ikke se ilden længer,
hare det røde skjæret oppe paa skyerne. Far havde
tat et vandspand med, og jeg foreslog at han skulde
ta vand i det her i bækken. Men far hørte ikke paa
mig; han sa bare flere gange hen for sig: „Nei, Maxel,
at dette nu skulde ramme dig."
Jeg kjendte Lille-Maxel godt. Det. var en livlig,
letvindt liden mand i firti-aarene. Ansigtet hans var
fuldt af kopar, og hans hænder var brune og grove
som barken paa trærne i skogen. Han havde, saa længe
jeg kunde huske, været tømmerhugger i Waldback.
„Naar huset brænder op for en anden mand, ja.
saa brænder huset op for ham," sa far.
„Er det ikke det samme med Lille-Maxel ogsaa
da?" spurte jeg.
„Aa, alt brænder op for ham; — alt det han havde
igaar og har idag og kunde faa imorgen."
„Saa kanske lynet har slaat Maxel selv ihjel."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
