- Project Runeberg -  Historier fra Skogene /
60

(1901) [MARC] Author: Peter Rosegger Translator: Ingeborg von der Lippe Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


„Det var kanske det bedste, gutten min. Jeg under
ham livet, jeg under ham saa vist at leve — men
havde han faat skrifte forinden, saa han var forberedt,
saa tror jeg det havde været det bedste for ham, om
lynet havde truffet ham."

„Saa var han i himmelen nu," sa jeg.

„Gaa ikke slig og vass i det vaade græsset, men
hold dig bag mig og gaa pent og stilt, saa skal jeg
fortælle dig lidt om Maxel."

Veien skraaned langsomt nedover. Far fortalte:

„Nu er det vel en tredive aar siden Maxel kom hid
til bygden. Fattige folks barn. 1 førstningen var han
gjæter; siden, da han blev voksen, slog han sig paa
tømmerhugst. Han var en flink arbeider og flittig og
sparsommelig. Da han blev tømmerformand, bad han
skogeieren om lov til at rydde og bygge oppe paa
Syreflaat, oppe i Grabenaasen, og ret. til at være der
sin levetid; for han vilde gjerne eie et stykke jord for
sig selv, Maxel. Det fik han lov til; og hver kveld,
naar arbeidet i skogen var forbi, gik Maxel op paa
Syreflaat og rydded og grov, velted sten af jorden og
brændte op røtter og lyng, og inden to aar var omme,
var hele fladen ryddet, saa der nu vokser godt græs,
og en liden kornflek er der ogsaa. Da han saa kom
saa langt at han tog paa at plante kaal, og han merked
hvor godt haren likte den, bad han om tømmer til et
hus. Men det kunde han ikke faa til forærings som
Syreflaaten; det maatte han betale for med arbeide.
Ja, Maxel stræved og arbeided, og tømmeret fældte han
og øksed det til og laged planker — og alt dette gjorde
han paa friaftenerne, naar de andre tømmerhuggerne
alt for længe siden laa paa maven og laded sig og røgte
paa piben. Saa senere tog han paa at betale
kameraterne for at udføre friaftensarbeide for sig; for han
maatte jo ha hjælp til sligt arbeide som et menneske
ikke kan gjøre alene; og paa den maaden fik han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:00:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifraskog/0064.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free