Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
havde gaat et stykke nedigjennem dalen, forlod vi
bækken, og nu gik veien opover og gjennem en svart skog,
hvor sneen laa høi og blød og ikke havde saa fast en
skare som ude paa rydningerne.
Endelig kom vi til bygdeveien, hvor vi kunde gaa
ved siden af hinanden, og hvor vi nu og da hørte
bjeldeklang.- Fakkelen var nu brændt næsten ned til
haanden paa den som bar den; og husbondsdrengen tændte
en ny, som han for sikkerheds skyld havde tat med sig.
Der blev flere og flere lys at se i veien; store, røde
fakler, som kom flammende som flød de paa det tætte
mørke; bag dem dukked lidt efter lidt et og flere
ansigter frem. Det var kirkefolk som vi. Vi saa ogsaa lys
høit oppe i lierne og bakkerne; de var saa langt vække
at vi endnu ikke kunde se om de stod stille eller
bevæged sig.
Vi gik videre. Sneen knirked og skreg under
fødderne paa os; og der hvor vinden havde blaast den
væk, der var den sorte jorden saa haard at den sang
under skoene. Kirkegjængerne prated og lo, og det
syntes jeg sletikke var rigtigt nu, i den hellige julenat;
for jeg gik bare og tænkte og tænkte paa kirken, og
hvordan det mon vilde bli, naar der var musik og høimesse
midt om natten.
Og da vi havde gaat langt og længer end langt
bortover veien, og var kommet forbi enkelte trær og huser,
og saa igjen over marker og gjennem en skog, da hørte
jeg pludselig som en svag, fjern klang oppe over
trætoppene. Jeg lytted — nei, da hørte jeg ingenting; men
om en stund hørte jeg det igjen og da tydeligere end
første gang. Det var den lille klokken oppe i
kirketaarnet som ringte. Faklerne, som vi saa lyse rundt om
langs lierne og nede i dalen, blev flere og flere, og nu
kunde vi se at de alle bevæged sig ned mod kirken.
Løgter kom svævende som smaa, rolige stjerner, og det
blev mer og mer folksomt i veien. Den lille klokken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
