- Project Runeberg -  Historier fra Skogene /
101

(1901) [MARC] Author: Peter Rosegger Translator: Ingeborg von der Lippe Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Saa undersøgte han den dræbte — øinene var
brustne, læberne graablege som tør muld — livet var
udslukt.

„Det blir ikke noget med at skjære seljekvister
idag,“ sa far; „nu maa en af os gaa efter folk, og den
andre maa være her imens. En død skal en ikke la
ligge alene, saa længe han ikke hviler i graven. Der
kunde desuden let komme udyr over ham. Det er
bedst jeg rusler ud i Brandgraven til tømmerhuggerne
der, og du sætter dig pent og stilt derborte under korset
og holder vagt.“

Jeg kjendte et stik i hjertet. Hvor kunde far
nænne det: at la mig være alene i skogen med en død
mand i timevis! Men jeg vidste ikke veien til
Brandgraven, saa jeg kunde ikke finde tømmerhuggerne.

„Ja, jeg skjønner nok, gutten min, at det blir ondt
for dig at vente her,“ sa far nu; „men én maa vaage
her; den kristenpligt maa vi tjene Wolf med.“

Jeg stirred paa den døde.

Far tog øksen sin og hug barkvister af, som han
dækked den døde med. Saa la han sig paa knæ ved
den grønne baare og bad stille et Fadervor. Da han
reiste sig op igjen, sa han: „Ja ja, gutten min, gjør
nu vor ven og broder Wolf denne kjærlighedstjeneste
og hold vagt hos ham. Se her har du øksen, hold fast
paa den. Der kan let komme ræv eller ravn eller kraake;
andre udyr tror jeg ikke her findes. Du kan gaa saa
langt væk som ned til seljeme dernede, men længer
maa du ikke gaa. Jeg skal skynde mig, gutten min;
naar skyggerne begynder at bli lange, kommer enten
jeg eller de andre.“

Saa tog han mad ud af skræppen og la den bort
i græsset til mig; og saa gik han. Han gik tversover
teigen den vei vi var kommet, og forsvandt inde i
skogmørket.

Nu var jeg alene paa teigen her høit oppe i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:00:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifraskog/0105.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free