Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
rent forkommen. Slig skal jeg sige dig, gutten min, blir
et menneske tidt puffet ud paa et skraaplan, og der glider
han nedover og nedover, og evner ikke at holde sig
oppe mer.“
Far reiste sig, og vi gik langsomt videre; gjennem
skog og skogmørke kløfter, til vi endelig naadde op paa
dyrteigen. Den store skyggen af Djævlestenen strakte
sig endnu over halvdelen af rydningen; men seljetrærne,
som stod i en lang række langs bækken og hvælved sig
over dens stillerislende vand, straalte i den lyse
solskinsdag, som om bladene var af sølv. Teigen var alt
slaat, og høiet ført væk; engen laa ganske forladt og
stille. Langs skogkanten vokste den dybblaa søthvide,
og den hvide tidløs var alt kommet.
Men vi skulde ha fat i seljerne som vokste langs
bækken. Vi gik tvers over engen bort til skogkanten,
hvor de høie, høie furuer begyndte igjen, og hvor
der stod et rødmalt kors, hvis lille trætag var overgrodd
af grøn mose. Her vilde vi sætte os ned og hvile os
lidt før arbeidet og spise den mad vi havde med.
Men førend far fik sætte sig ned, holdt han inde,
og stirred længe og ufravendt bort i skogbrynet. For
derborte ved foden af en ædelgran laa en mand, en
skogmand og skytter med rifle ved siden. Haaret hang
nedover panden og øinene paa ham; det var ikke
godt at sige om han sov saa fast som det saa ud,
eller bare laa der.
Far gik endelig derhen, men han holdt mig tilbage
med haanden. Og da saa vi det: manden laa i en
bloddam, og blodet, som kom fra et saar i halsen, var
alt stivnet.
Da folded far hænderne og sa ganske sagte: „Her
har de dræbt Wolf skytter.“
Jeg stak i at graate; da løfted far mig op til sig;
og hvor rolig han end vilde synes, kjendte jeg hvor
hjertet slog i ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
