Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den ene landsbyen fulgte efter den anden, her var en
kirke, der ingen; musik lød ret som det var ud fra
vertshusene ved veien, undertiden ogsaa skrig og
skraal; af og til kom der fulde folk tumlende bortover,
eller der laa en og sov uforstyrret i grøften — og slig i
det uendelige. Dertil maa jeg fortælle at solen stegte
nedover mig, og at fleskefedtet paa min ryg gjorde
adskillige vellykkede flugtforsøg, — noget sporene paa
mine klær senere sagtens kunde bevidne.
Bruck er en by. Jeg havde endnu aldrig været
der, og altsaa aldrig set en rigtig by. En haandverks-
svend som havde været vidt omkring, fortalte engang
hos os at Wien, Paris og Bruck var de største byerne
i verden, og at i Bruck var et af verdens største
vidundere: en jernbrønd.
Paa vei til saadanne merkværdigheder blir man
ikke træt. Solen dalte alt ned bag fjeldene, da jeg drog
ind i den store stad Bruck med min holk med fleskefedtet
paa ryggen. Det første jeg gjorde, var at spørge
efter jernbrønden, for det vidunderet var jeg mest af
alt spændt paa. For en skuffelse, da der bare randt et
opkomme ud fra et forrustet jerngitter — bare vand
akkurat som hjemme hos os, bent frem et opkomme!
Apoteket fandt jeg ogsaa snart. Inde traf jeg en
gammel mand med hvidt haar og briller, som han brugte
til at kige skjelmsk over og bort paa mig, da jeg bød
frem mit fleskefedt til syv groschen pundet. Han
spurte om det ikke heller var safran som var i holken?
Jeg skjønte ikke spørsmaalet, og lod derfor som om jeg
tænkte mig om.
„Ja ja, gutten min,“ sa den gamle og lo, „hvis
du ikke vil ud med smørelsen din, saa er det bedst du
gaar igjen.“
Straks gav jeg holken fra mig. Han veied den med
uendelig ligegyldighed; det blev akkurat tre pund, og
dem betalte han med fem groschen pundet. Saa bar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
