Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Himmel og hav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som store tunge dyr. Henimot horisonten
blinker et forunderlig liv av lys og skygger paa
havflaten, det er gjenskinnet av skyernes spil,
heldende lyssøiler staar ned gjennem revner i
skydækket, dønningerne blir til store, skinnende
sølvøer. Eller solstraalene pipler gjennem
fjærlette skylag og arealer av spinkle lysaks vokser
op fra havflaten, over havet brer sig milevide
skyggelande med floder av lys, alle bevægelser
over denne vældige vidde et saa lange og rolige.
Jeg ser ind mot uendeligheten, horisonten er
ikke længer nogen avslutning for synet, der
begynder et nyt hav: — Himmelen, som silkeblaa
og gjennemsigtig skyller mot mægtige hvite og
graa skyriker, det er ikke længer noget forhold
i rummet, jeg svæver mellem to verdener, som
er umaadelige og stille, et forbjerg av røde skyer
staar ut mot den yderste blaa avgrund av
himmelen, bjerget bevæger sig ikke, det er som selve
stilheten og fjernheten, det evige. Og saa dette
støv av lys som synker og synker uavladelig.
Jeg har en salig følelse av at være langt borte
fra menneskene paa fabelagtige steder, hvor jeg
maa forgaa, en søt duft av mandler og foraar
iler gjennem mig, kanske er en blomsterø bare
tusen mile borte. —
Har jeg været andre steder, har jeg været vaaken
imens? Det er ikke længer dag, nu slører vi
mot natten. Hele vesthimmelen er som et seil
buet i blæsten fra jorden, det staar fast til
solnedgangens guldbom i horisonten og det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
