Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Himmel og hav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hænder som engang har famlet henover den, alt
liv er forlængst sunket tilbake i glemselen og
døden, det forgangne har suget minderne op under
sin fjerne kyst. Skibet er bare en ruin og intet
andet. Men nu ser jeg hvordan konturerne av
skibet staar skarpt mot et merkelig lys omkring
det. Mit blik ledes utover havet.
Men dette hav er jo heller ikke længer som det
andet, dets uhyre vidde er hævet op mot himlen,
og evighetens ro aander over det.
Het er ikke længer nogen dag og intet natlig
mørke, maanebroen deler havet og utspreder
henimot horizonten en hvit vifte av lys. Stilheten er
saa stor, at jeg synes den støter med en lyd mot
maanens messingrand.
Henover havet driver en krusning, ledet av en
umerkelig vind. En verden av smaabølger som
kommer ut fra skumringen, blikker over
maanebroen og rinder med lyset utover horisonten.
En milevid uendelig drift som aldrig tar av. Dette
rolige fjerne lys er som evigheten der
uforanderlig modtar aarene.
Og nu føler jeg, hvordan skibet ved at nærme
sig lyset, nærmer sig undergangen.
Masternes sorte skygger falder nedover dækket
og ligger urørlig over de tidsgraa planker. Skibet
er kommet reisende med tiden fra skumringen og
er selv blit som en del av den, der er ingen farver
længer i kahyttens smaa ruter, men de stirrer mot
mig bak hinder av støv.
Og nu er det, at en fin og vemodsfyldt dirren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
