Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Himmel og hav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
naar mit hjerte. Jeg mindes min reisefælle og
mindet om ham kommer sammen med
fornemmelsen av at skibet synker.
Skibet synker! Her er rædslen. Nu gjælder det
igjen sekunder ombord som dengang for
henrundne tider siden. Jeg søker at komme frem til den
lukkede kahytsdør, men jeg magter det ikke, jeg
fjernes av en magt, som trykker mig væk og som
jeg ikke kan motstaa, jeg synes jeg svæver ut fra
skibet og i den heftigste længsel efter at hjælpe
et væsen i nød roper og kalder: Skibet synker!
Kamerat, kamerat...
Det er min egen stemme som vækker mig, —
efter et forfærdelig syn, et siste i drømme, av en
død mand, som svirres rundt av sjøen, der
grønfraadende trænger ind i et lavloftet rum, kahytten.
Jeg synes jeg er utenfor den og set gjennem
skylightet, at han hvirvles om derinde, løftes ret op
av sjøen, støter hodet mot skylightets tak og blir
hængende slik stirtende, et fantastisk hvitt
dødninghode bak riflede glas...
— — —
Det er avslutningen tænker jeg, idet jeg iler hen
til vinduet for at faa lys omkring mig.
Utenfor slaar høstmorgenen i blid og kjølig ro.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
