Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Er det dig Valentiner?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ned i skogene — vinteren er der, faretruende i
sin pludselighet, fiendtlig lys, en ubarmhjertig
brækulde synker ned over 0s. Men næste dag
igjen er alt begravet under taaken. Det er denne
alpetaake, som trækfuglene ikke vover sig ind i.
De sitter stille og sturende og venter i millionvis,
opfylder trærne, dækker hustakene med et graat
skimmer og nedtynger telefontraadene, der taper
sig i taaken som fantastiske rader av notemusik.
Det er et majestætisk begrep for instinktets læng-
sel mot lyset i denne uoverskuelige fuglehær som
venter. Det er altid en blodig vandring. Nord-
paa er tusener ihjelslaat mot kysternes brændende
fyrlygter, hernede opfyldes grøfterne av vissent
løv og ihjelfrosne fugler. Naar jeg om kvelden
aapner vinduet for mit oplyste værelse, styrter
fuglene med smaa smeld ned paa gulvet, — de
som jeg ikke faar kastet ut, dør næsten straks av
heten i værelset, de spiler altid vingerne ut i døden,
det er som i den siste anspændelse; kanske føler
de døden som at maalet er naad.
Saa en tidlig morgen var alle fuglene væk.
Alpeovergangen skede i det første gry. Det lød
som et brak over takene, idet fuglehæren stormet
sydpaa, — da visste alle av erfaring at det vilde
bli en fin dag. Det er det samme instinkt som
driver baade fugler og mennesker: Dalens trær
vaiet sommerlig grønne i sollyset, sneen laa skarpt
avgrænset høit oppe i bjergene, men endnu var
skogene frie, det var saavidt de hadde faat det
første gustengule farveskjær over sig som betyr
62
pe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
