Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Er det dig Valentiner?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vinteren og livløsheten. Like indundet snegrænsen
kunde vi iaktta en liten plet der skinnet som en
nyslaat kobberøre, idet solen traf den. Det var
en ko som eiedes av en gammel staselig bonde,
der var som klippet ut av Andreas Hofers tid.
Hans sønner bar paa hver sin ryg bierfaterne op
fra bygden. Det tok altid tre dage, to dage i
landbyktoen og den tredje dag vandringen op.
Kroen deroppe lukket, naar sneen naadde den,
ti de kunder, som betalte mest for sig, vilde
nødig efterlate sig fotspor . . . Maaske var det
siste dag idag, den siste sommergyldne høstdag.
Grepet av trækfuglenes sværmeri begav vi os paa
vei opovet.
Foruten mig et dusin bayerske bjergbønder,
ungdommelig overgivne, muntert betagne av
den skjønne dag. Man skal ha en slik sværm
klaprende, syngende og jodlende oberlændere
omkring sig paa en bjergvandring for at forstaa,
at bak deres stille og iagttagende væsen gløder
allikevel Syden. Op til hytten gik i slyngninger
en sti, som om sommeren betraadtes av undrende
turister. Men den frie fugleflugt hadde indgit
os den dristighet at ta bjerget ret op. Et slikt
foretagende ser ikke saa farlig ut nedenfra, men
enhver bjergbestiger vet, at selv om vandringen
ikke er halsbrækkende, kan den dog være lam-
mende, tilintetgjørende for kræfterne — og mange
døgn efter spøker den som mareridt i søvnen,
man har gaatefulde urtidsfornemmelser om stytt-
ninger og svæven utover svimlende avgrunde.
63
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
