Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Er det dig Valentiner?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i tiltagende mørke. Det er ikke en mark længer,
men en sjø, hvori stenknattene i græsset velter
sig som uhyrer. Jeg kan ikke se bygden og heller
ikke fjeldene omkring. Taaken hænger saa lavt,
at det hele kunde være et slettelandskap, hvis jeg
ikke visste det bedre. Jeg merker ogsaa kulden.
Det betyr, at ovenover regnet sner det og paa
bjergene blir de grønne, funklende bræer større
for hvert minut. Kulden slaar ned.
Pludselig gjennemiles jeg av glæde. Jeg op-
dager et hus i nærheten, en graa hytte, som møi-
sommelig træder ut av skumringen. Nu kjender
jeg stedet, her bor en ensom gammel jæger, som
paa sine gamle dage har slaat sig paa gjete- og
faareavl og bygget denne hytte høit oppe i øde-
marken.
Der et lemmer for vinduerne, de to vinduet,
og intet liv synes til. Naar jeg nu paany mindes
disse besynderlige øieblikke, maa jeg stille mig
selv det samme spørsmaal, som saa ofte har plaget
mig: Var han alene? Ellet var ogsaa en anden
derinde? Man vil forstaa spørsmaalet, naar jeg
fortæller, hvad der skedde. Det er den samme
forklaring, som jeg etpar timer senere gav gen-
darmerisergeanten nede i landsbyen.
Døren til hytten var stængt, en solid dør,
bygget av skraaplanker. Jeg banket haardt etpar
ganget, idet jeg tænkte, maaske sover han, faare-
hyrden, hvis han er derinde. Derpaa lyste jeg med
en lommelykt, som jeg altid har paa mig, fordi
landsbyene heroppe er stummende mørke fra klok-
69
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
