Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Er det dig Valentiner?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ken otte, jeg lyste mot nøklehullet for at undersøke,
om en av mine egne nøkler kunde passe. Men
det var et av disse haabløse gamle nøklehul, som
der skal en laavedørsnøkkel til. Derpaa banket
jeg tre ganger med en sten i haanden og lyttet.
Endelig hørte jeg tegn til menneskelig liv inden-
for. Han er hjemme allikevel, tænkte jeg, han
hat bare sovet, en tung søvn. Jeg hørte ham
komme tassende nedover trappen paa hosesokkene
eller paa sine bare føtter. Han stanset indenfor
døren og ropte ut til mig:
«Valentiner, bist Du st»
Jeg svarte nei, men at jeg gjerne vilde ha husly,
mens uveitet stod paa. Det blev stille derinde en
stund. Saa blev en klinke slaat fra. Jeg synes endnu
jeg kan høre den klingre jernlyd fra denne klinke.
Jeg skjøv selv døren op og traadte ind over
en høi, grovhugget terskel. Alt var mørkt der-
inde. Jeg lyste med min lygt og saa i skygge-
aktige omrids forskjellig bohave og en mængde
faareskind. Det forbauset mig litt, at manden
straks hadde vendt ryggen til mig. Han gik lang-
somt opover trappen, jeg kunde bare skimte
ham som en skikkelse, der bevæget sig, men hans
to bare føtter saa jeg tydelig. Jeg ropte en und-
skyldning til ham, fordi jeg trængte mig ind, men
uten at vende sig om svarte han mig alene med
en brummen. Saa gik han ind ad en klapdør uten
hængsel, som faldt i efter ham. Denne dør sat
saa lavt under taket, at han maatte bøie sig for at
komme gjennem den.
70
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
