Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvor?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kreds og hendes nervøst opjagede instinkt for-
talte hende sikkert paany, at alle var optat med at
skjule noget for hende. Hun skjalv i undertrykt
raseri over deres bemerkninger. De talte endog
om den smukke kveld. Den var blaa og sval og
der var ingen vind længer. Gardinerne hang
utøtlig ned foran den aapne altandør: Dernede
laa byen med lysflimmer i alle de stængte vinduer
og med alle de tusen lydtomme gaardstum . .
Pludselig ropte hun: «Jeg hører skritt i trap-
pen.» Ingen av os andre hørte skrittene, men
idet alle lyttet, skar utets grusomme tikken gjen-
nem stilheten. Om litt kunde ogsaa vi andre
høre trinnene, og ektefællene ilet ut for at lukke
op. Straks efter hørtes stemmer, mandfolke-
stemmer, ind i stuen kom to av gjestene, hvis
ansigter endnu blusset av den sterke marsch om-
kring i gatene. Og nu fik moren vite, hvad han
maaske anet allerede, at nogen av gjestene alle-
rede straks var løpet ut for at se efter barnene.
Dette bragte tydeligvis rædselen op i hende.
Saaledes var det allikevel rigtig, at ogsaa de andre
var ængstelige. Hun hørte næsten ikke efter,
hvad de kommende fortalte. De hadde ikke set
smaapikene, men byen var lys og foraarsglad,
kafeerne ytet av mennesker. Der var folk overalt.
Der var ingen fare.
Moren stod en stund og tænkte sig om. Saa
sa hun:
«Gi mig mit tøil»
Og gjestene, vi alle, vi reiste os uvilkaarlig
95
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
