Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvor?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke turde tale høit længer, fordi noget skulde
hænde, e/ler allerede var hændt. Jeg tænkte paa de
smaa piker, som jeg hadde set saa ofte. Og vir-
kelig var det som om jeg nede i byens mørke
kunde se deres ansigtet, deres smil, smilets flygten
over deres uskyldsrøde læber. Det var forfær-
delige øieblikke. Og saa disse idiotiske gjester!
Jeg vil huske deres passiar:
«Saadan er alle mødte, naar det gjælder deres
barn. De ttot, at netop deres barn bestandig er
utsat for fare og saa er sandheten den, at ingen er
saa beskyttet i de store byer som netop barnene.
De kan ikke gaa et skridt uten at vagtsomme øine
ser efter dem og hvis de forvilder sig saa har de
paa hvert gatehjørne en konstabel, en stor god-
modig Bob, som tar sig av dem og bringer dem
hjem. La os tænke litt paa vor egen barndom, da
vi gik gjennem gatene foran de oplyste og herlige
utstillingsvinduer. Tænkte vi paa tiden? Ti-
metne fløi, men vi bare saa og saa og forundret
os. Vi skar omkring hjørner, uten at vi visste av
det. Og pludselig var vi inde i et ukjendt mylder.
Hvis Anne-Matie og Luise gaar vild og blir ind-
fanget av en eller anden snil Bob, da er intet
andet skedd end at de har faat en lærdom. Vier
jo endnu tidlig paa kvelden, nede paa de store
boulevarder er livet endnu ikke begyndt. Det
er længe, længe til folk begynder at lukke sig inde
for natten og stænge dørene —
En smertefuld utaalmodighet bemægtiget sig
paany moten. Hun saa sig omkring i gjestenes
94
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
