Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Smørgaasbord i Rom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
smaken hører hjemme i, og som man ikke kan faa.
Mit eksempel, som bare gjælder et prosaisk smør-
gaasbord, henter jeg fra den av talløse romantiske
reisebeskrivelser sønderrevne evige stad, Rom.
Jeg tænker netop paa dette smørgaasbord, fordi
julen er nær, og der begyndet at danne sig et spind
i min bevidsthet om skin av kandelabre over
bugnende juleborde.
Jeg sat nede i Rom og skrev paa en fortælling.
Foraaret var usedvanlig varmt, det var næsten
uutholdelig i mit værelse nede ved Tiberen, væg-
gene utstraalede hete, og ind gjennem aapnin-
gerne i vinduslemmerne stod et kridthvidt, bræn-
dende sollys. Jeg hadde imidlertid fundet et litet
trattori like utenfor byen, hvor der var noget
kjøligere, fordi det laa høit og frit saaledes, at blæ-
sten stedse bar henover dets have. Hver formiddag
tok jeg mine papiret i lommen og spasserede derut
over Piazza del Popolo. Jeg vet intet bystrøk,
som saaledes kan samle varmen som denne skjønne
plads. Den danner en skaalformet fordypning i
leiet, flankeres til den ene side av bebyggelsen ned
mot Tiberen, til den anden av Monte Pincio.
Begge sider er opfyldt av plantager, palmer, som
hæver sig utførlige op av solslidte mure, terrasser
og haver, som allerede er bruntæret i solen og
aander besværet. Midt paa pladsen hæver sig den
berømte obelisk, og hvor den kaster nogen
skygge, ligger lazzaronerne inde i dens trappetrin,
som døde, begravet i dens sten.
Paa særlig varme dage forvittes jeg av det
154
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
