Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Smørgaasbord i Rom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
besynderlige indfald, at det bliver mig umulig at
komme over, her ophører alt haab og tilintetgjø-
relsen flammet over mig. Parkerne, som synes
at hæve sig stille op av en het urtidssump, giver
mig ingen trøst. Bak mig har jeg corso, som langt
nede i fonden avsluttes av nationalmonumentets
matmor og guld, ufattelig solbelyst og hvitt
med sprengende ildfunker i kolonnaderne. Og
foran mig ligger Via Flaminia, den gamle romet-
ske militærvei, med et solskinnende støvslør ovet
sig fra bygge bruk og verksteder, gaten dundrer
ustanselig under de store lastebilers hjul, — fin-
des der noget som tydeligere utdyper heten i
byen end et slikt uhyre, naar det sætter forbi med
last av mutsten eller kalk, svedende av benzin
og smørelse . . .
Naar jeg kom frem til Arco scuro, en lav og
lang porthvælving gjennem en gammel byvold,
blev jeg altid staaende litt og slikke skygge detr-
inde og betragte et i muren utgravet alter, hvor
der stedse brændte lys for en englænder, som var
blevet myrdet og utplyndret her for en del aar
tilbake. Jeg var nu utenfor byen, ute i Campag-
naens beitemarker, og hvis jeg var heldig, kunde
jeg naa mit bestemmelsessted uten at dumpe op
i en av de lange faarevandringer, som opfyldte
veiene, kilometre av uld og støv, av brækende og
klaprende faar med hyrdehunde indimellem, som
altid vendte sig lumsk efter den fremmede med
sit røde av het aande giftige svælg.
Men i trattoriets have sat jeg som i en kjølig
135
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
