Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Smørgaasbord i Rom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
julen og jeg er reist op i de bayerske alper. Min
ven, korrespondenten, er forlængst et ganske
andet sted, i Konstantinopel, tror jeg. Saa en
dag faar jeg et færdigtrykt, svensk eksemplar av
hin bok. Det er i skumringen, jeg gaar hen til
vinduet for at blade i den, mindet om mit neder-
drægtige smørgaasbord staar pludselig levende
for mig og jeg vil endnu engang se, hvorledes
det tar sig ut. Det forbauser mig straks, at jeg
slet ikke kan finde avsnittet. Men saa med ett
forstaar jeg sammenhængen. Han har simpelt-
hen i oversættelsen sløifet mit smørgaasbord og
sat ind et andet efter sin egen smak.
Jeg staar og læser denne hans passionerende
beskrivelse en høstkold eftermiddagstime inde
under bjergene, som allerede er snedækkede.
Overalt har vinteren aapnet sig, skogene er gule
og herjet, marketne ligger oversvømmet efter et
maanedslangt regnveit og paa de ødslige lande-
veier arbeider den ensomme vandrer sig fremover,
bøiet, tæt tildækket, med kappekraven flagrende
i vinden. I denne haabløse time fortæller en
pludselig stemning mig, hvor det dog er trist at
væte langt borte og længe borte — og det er
dette billede, som bevæger mig: Den lavloftede,
venlig tilrøkede kro. Vinduerne aapne mot den
sommerlyse skog. Etindsmigrende trav av smaa-
bølger nede i stranden. Og saa smørgaasbordet,
som breder sig ut paa den blaahvite duk, steke-
panden, som endnu putter svakt efter stekningen.
Det fete, nykjernede bondesmør, som fylder ler-
139
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
