Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Et finere kortparti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Man taler til en begyndelse om professore
med benævnelser, som ikke engang kan antydes
i noget nordisk sprog. Man tænke sig det
laveste gateslang fra Oslo eller Kjøbenhavns
rendestene utdypet av en glødende sydlandsk
fantasi og tilsat med alle de forestillinger som
en madonnabenaadet og helgenrik religion gir
— de bekjendte inskriptioner paa væggene i
Norden er utdrag av en bønnebok i sammenlig-
ning med dette. Men hesten, som faar et ubeskri-
velig uttryk av lune i sit lange ansikt, hører til med
bevægelige øret, rasler godslig i sæletøiet, humrer
og fykker livlig i muskletne: Jeg har aldtig for-
staat det voldsomme skrik over syditalienernes
hesteplagerier, man maa aldrig glemme, at folket
er økonomisk sindet, hesten er deres eiendom,
mishandling er uøkonomisk. Hesten og den
skjældende og smeldende kusk hører sammen i
en atmosfære av harmoni, en cavallo fra Cala-
brien, som pludselig blev hensat i det miljø av
tung og langtækkelig inderlighet, som man kjen-
der fra Jonas Lie’s «Blakken», vilde hurtig sygne
hen og lægge sig til at dø. Hesten hernede for-
staar alene kuskenes sprog, som er en blanding
av haarreisende, men kjærtegnende skjældsord,
svøpeslag og almindelig fornuftig hestestel. Naar
en engelsk miss med sin behanskede haand klap-
per hesten paa halsen, rykker den til som overfor
en uterlighet.
Kusken derhenne er imidlertid blit utaalmodig
over at det ikke kommer til noget resultat med
168
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
