Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Et finere kortparti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hensyn til tuten og sender Filiberto hen for at
undethandle: Hvad læser deres excellence? En
avis som du ser. Filiberto forsøker at stave sig
gjennem et ord. Kan De virkelig læse dette, sier
han beundrende. Ja, naturligvis. Jeg peker paa en
teateranmeldelse. Et stykke som dette kan jeg
læse paa to minutter, svarer jeg. Filiberto lægger
fingeren paa sin pande: Det har jeg altid sagt, at
professore maa ha et godt hode. Hvormange
bokstaver findes der ialt i denne joutnale, signor?
Noget konstetneret over denne maate at anskue
pressen paa, svarer jeg: Naturligvis mange tusen.
Maaske fem tusen? Sikkert ti tusen, Filiberto.
Da peker han med en svart finger ned paa en an-
nonce om føket faatelaat og sier let triumferende:
Men ikke av disse store bokstaver! Han slaar
med haanden over teaterantmeldelsen: Av disse
smaa bokstaver, maaske, men ti tusen av disse stote,
aldrig, professore! Detefter gjør han en stolt sving
hen mot hestene, som dupper og rasler fotnøiet i
sælen. Jeg blir pludselig grepet av det primitive i
fytens resonnement, mon ikke de evige teateranmel-
delser kunde vatieres litt med større bokstaver?
Positano er en døende by, hvilket er endel av
dens charme. Den hadde paa syttenhundretallet
25 tusen mennesker, nu knapt ni hundre, men
husene staar jo igjen, delvis forlatte og hensmul-
drede. Byen er bygget i bjergets bratte skraaning,
i maaneskin ligner den med sine hvite stenhuser
en isbræ som fra bjergets øverste slugt har presset
sig ned til havstranden.
169
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
