Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Røde bjerge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
formede bjergrækker, hvis opdagelseshistorie er
eventyret i det siste aarhundredes vandreliv.
Men underveis mellem Bolzano og Cortina er
dette underlige, ujordiske rikes karakter
presenteret. Bizarre optrin maa veksle hurtig for ikke
at trætte, Dolomiterne bør sees fra en rask
fremilende bil, som i løpet av nogen solskinstimer fra
de varme dale tre ganger skruer sig op i
høifjeldets vegetationsløse, kjølige øde og forcerer de
tre hovedpas, hvis navne alene klinger av en
besynderlig, digtet uvitkelighet: Karrer,
Falzarego, Pordoi, — da er alle detaljer stemt
sammen i en billedrække av næsten bedøvende
farvepragt.
Bjergenes vægbratte flanker virker optisk
forvirrende paa tilskueren og gir dem en majestætisk,
miledyp høide, deres opbygning er som en
eksplosion: Først den langsomt og stigende fond,
som bærer skoge og landsbyer og blomstrende
vinskrænter, pludselig bryter ret op en
desperat formation med sine øverste tinder
skinnende av is, — hvor en saadan bjergrække uventet
stænger utsynet som fra Falzaregopasset, hvor den
vilde Tofana tegner sin forrevne silhouet i tre
tusen to hundrede meters høide, virker det
formidable i bjergets momentane tilsynekomst, selve
dets nærhet, beængstende, som et naturunder.
Blikket fra dets ensomme høide gaar koldt
henover beskuerens sjæl.
Jeg har ikke set Dolomiterne i uveir, kun i
sommersol og stille og varm luft, men det er mot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
