Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Røde bjerge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den silkeblaa himmel, at disse sælsomme
kalkklipper utstiller sin største farvepragt. Fra
Karrersjø gaar de med naaletrær dækkede skraaninger
op til Holmenkollens høide, — dypgrønne,
duftende skrænter, et minde om deilige, nordiske
junikvelder, men bakenfor dem hæver de egentlige
kalkklipper sig i svimlende høide, langt over
Galdhøpiggens, og umiddelbart ret op, uten et træ,
en fantastisk palissade, det er likesom bjergrækken
er malt paa selve himmelhvælvingen i rustrøde,
rosenrøde, gule og violette felter og med en
duggklart lysende brem øverst oppe, bræen. Denne
voldsomme motsætning i det mørke, varme
jordiske skoglandskap og de øde, gulrøde
kalkklipper fremmaner kosmiske forestillinger: Hvor
Latemar-rækken seiler frem bakenfor skogranden,
er det som en fremmed klode gaar forbi os, en
livløs porcelænsverden fra et fremmed
himmelstrøk. Det er kanske denne hemmelighetsfulde,
kosmiske anelse i ens sind, som er det egentlige
minde om fabelen i Dolomiterne. Utenom
planetens gamle skall er evigheten og evigheten
suser i Dolomiternes historie. Dette uhyre
bjergomraade er opbygget av etslags liv, koraller, som
for aarmillioner siden har hævet sig over nu
forsvundne have, — likeoverfor tilværelsens længde
paa jorden blir den siste menneskealders historie
ufattelig ringe, men kanske er selve
menneskelivets historie som havenes, de synker og svinder
og blir til igjen og stiger — ikke i tidsrum som
vi kan overskue, men i epoker, der er ufattelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
