Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
uden Skarphed. Klarere, men unægtelig ikke saa dybtgaaende
er Langlois & Seignobos: Introduction aux études
historiques (1898), hvormed kan jævnføres den af Seignobos alene
forfattede: La méthode historique appliquée aux Sciences
sociales (1901).
6. Vil man i to Ord sammenfatte, hvad man
har lært i d. 19. Aarh. om de historiske Kilder, kunde
man sige, at man har forstaaet, at alle historiske
Beretninger præges af deres Forfatters subjektive
Opfattelse, medens man paa den anden Side har fremdraget,
hvad der endnu er tilbage af Fortiden, og indset, at
man her har sikrere Kilder end i Beretningerne. Dette
har ret naturligt ført til, at man har søgt at sondre
selve Kilderne efter denne Modsætning og delt dem i
de to Hovedgrupper: Beretninger og Lævninger
(tysk: Überreste).
Denne Tvedeling, som endnu er den herskende i
Tyskland, kan dog ikke staa for nærmere Prøvelse.
Det er klart, at hver eneste Beretning tillige er en
Lævning; hvad Sakse fortæller om de Danskes
Bedrifter, er Beretninger, men selve hans Værk er en
Lævning fra Valdemarstiden. Hermed falder allerede
Tvedelingen til Jorden, og tænker man Sagen ret
igennem, viser det sig, at den hele Sondring
overhovedet ikke ligger i selve Kildernes Væsen; det er
Historikeren, der snart bruger Kilden som Beretning,
snart udnytter den som Lævning eller rettere
Frembringelse, saaledes som vi siden nærmere skal se (§ 62).
Den tyske Kildeinddeling gaar tilbage til Droysen
(Historik, 1868), der sondrede mellem, hvad der er bevaret
fra Fortiden: »Überreste«, og hvad der er overleveret med
Erindring som Maal: »Kilder« eller »Tradition«; dertil føjede
han en Mellemklasse: »Denkmäler«, ved hvis Frembringelse
til andre Formaal Erindringshensynet har medvirket.
Bernheim sætter Mindesmærkerne ind blandt Lævningerne,
omend som en særlig Gruppe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
