Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - Inddeling af Kilderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I mine Grundsætninger fra 1892 betonede jeg, at enhver
Beretning naturligvis tillige er en Lævning, og paa den anden
Side, at hvor Lævningen indeholder en Beretning, maa
denne benyttes og bedømmes som saadan; men jeg var da
endnu ikke naaet til at drage den nærliggende Slutning, at
Forskellen i Virkeligheden ligger i vor forskellige Maade at
benytte Kilden paa. — Man vil forstaa, at jeg derefter ikke
kan dele Bernheims Forundring over, at Kildeinddelingen
i Lævninger og Beretninger ikke er blevet optaget af de
franske Methodikere. Naar disse sondrer Kilderne,
documents, i matériels og figurés eller écrits, kommer det min
nedenfor fremsatte Kildegruppering nær.
7. Ønsker man en Inddeling af Kilderne efter
den Maade, hvorpaa de skal behandles methodisk, kan
man sondre mellem
a. Lævninger af Fortidsmenneskene selv og af den
Natur, der har omgivet dem;
b. Fortidsmenneskenes Frembringelser af alle Arter,
som endnu er bevarede;
c. Nutidslivet, forsaavidt det tillader
Tilbageslutninger til, hvad der er sket i Fortiden.
Ganske vist vil den aldeles overvejende Masse
af de historiske Kilder falde ind under den anden
Gruppe; indenfor denne kan man kun udsondre dem,
der indeholder en eller anden Meddelelse fra
Frembringeren, det være sig nu i Ord eller Billede, og som
man vist bedst betegner som »talende Kilder«, skønt
dette Ord klinger noget gammeldags.
Man taler nok om at benytte »tabte Kilder«, men
herved menes da Kilder, som vi ad en eller anden
Vej kan danne os en Forestilling om.
Det er fristende at opstille Sproget eller Sprogene som
historisk Kilde, men vi iagttager dog ikke umiddelbart,
hvorledes Sproget, det være sig nu Tale- eller Skriftsproget, var
paa en vis Tid, men slutter os dertil udfra bevarede
Sprogminder. Paa samme Vis kan man heller ikke opføre Skikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
