Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Kilderne - Forberedelse af Kilden til Udgivelse; Textfastsættelsen (Recension)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
naar derved til at opstille en Stamtavle — Filologerne
kalder det Stemma — over Afskrifterne, og heraf ses,
hvorledes de samler sig i visse Grupper om fælles
Forfædre, eller for at bruge den historiske Termino-
logi, man faar sondret mellem primære og sekundære
Kilder. De sidste skvdes til Side som uden Værdi for
Recensionen; de første underkastes den mest indtræn-
gende Prøvelse. Herved vil det ofte vise sig, at nogle
af disse staar hinanden saa nær, at man kan rekon-
struere den Afskrift, hvorfra de maa stamme, Arche-
typen, paa samme Maade som Historikeren ofte kan
genfremstille en tabt Kilde.
Saa langt kan man ofte riaa med fuld Sikkerhed,
men naar man ud herfra søger at bestemme Forfat-
terens egen Text, kommer Usikkerhed frem af samme
Art, som naar Historikeren fra sine primære Kilder
skal slutte til Virkeligheden. Her anvender Filologen
sin Konjekturalkritik, til hvis Udøvelse hører dels al-
mindelig Kundskab til det Sprog, det gælder, dels en
Forstaaelse af den bestemte Forfatters stilistiske Ejen-
dommeligheder og Tankesæt; yderligere maa man
kende Skriftens Historie og de Misforstaaelser, der
kan være fremkommet ad den Vej1. Man tør vel
sige, at Konjekturalkritiken hviler paa Slutninger fra
Sammenhæng og fra Lighed, som ogsaa i den histo-
riske Sluttemaade spiller en saa stor Rolle (§ 80 ff.).
*) Som typisk Exempel paa Konjekturalkritik kan anføres
Gertz’ Rettelse af et Sted i Påssio s. Kanuti (Knud d. Helliges
Martyrhist. S. 78 Anm.). Der staar i den overleverede Text, at
Kongen formaaede Høvdingerne til at lyde Gud etiam majorum
vel sanctorum auctoritate. Dette er meningsløst, men naar man
lægger Mærke til, at Forf. ofte sammenstiller to enstydige Ord,
naar man veed, at det græske Ord for Helgen, hagios, i Middelalders-
latin kunde skrives aius, og naar man endelig mindes, at man i
den ældre Middelalder ofte skrev Ord sammen, føres man til at
tro, at Forf. har skrevet etiamajorum, hvad en senere Afskriver
ikke har forstaaet og derfor rettet ved Tilføjelsen af et m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
